Efter kaos: Tivoli dropper flere kunstnere

Koncerter må ikke blive for vilde. Derfor tager Tivoli konsekvensen og fjerner flere kunstnere fra program

22. april gik det vildt for sig, da unge forcerede hegnet for at komme til Fredagsrock i Tivoli
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Kesi, Ude Af Kontrol og Kato får ikke lov til at spille til Fredagsrock i Tivoli alligevel.

Parken tager konsekvensen af, at tidligere koncerter har været præget af tumult med både slåskampe, køkaos og fulde folk, der har klatret over hegnet til den gamle have.

- Nu og her er det udtryk for, at vi ikke vil have, at det bliver for vildt med den publikumsadfærd, vi har set i år, siger Frederik Wiedemann, kulturchef og underdirektør i Tivoli.

Kesi skulle have spillet 15. juli, men erstattes i stedet af Anne Linnet. Koncerten med Ude Af Kontrol og Kato var planlagt til 16. september. Her tager Stine Bramsen og Freja Kirk over.

- Ud fra en samlet vurdering er vi nået frem til, at vi mener, vi bliver nødt til at ændre de her to fredages program, siger kulturchefen.

Tivoli har haft sikkerhedsmæssige udfordringer i løbet af foråret. Det fik parken til først at aflyse koncerter med TopGunn, Kidd og Klumben.

Aflysningerne er især gået ud over hiphopkunstnerne, der tiltrækker det unge publikum.

- Vi har været nødt til at kigge på, hvad det er for en publikumssammensætning, vi får, siger Frederik Wiedemann.

Det gik vildt for sig tidligere på foråret. Foto: Frederikke Stage
Det gik vildt for sig tidligere på foråret. Foto: Frederikke Stage
 

Nyt system
Tivoli har også gentænkt billetsystemet, så det nu til udvalgte koncerter er muligt at købe billet hjemmefra, og gæster ikke i fremtiden skal gå forgæves, hvis koncertinteressen er så stor, at Tivoli må melde udsolgt.

Da Andreas Odbjerg og Artigeardit i april spillede, skabte den store koncertinteresse kaos foran Tivoli, fordi portene måtte lukkes, og arrangørerne måtte afvise alle dem, der ikke kunne få billet.

Sammen med programændringen afslører Tivoli også programmet for Havefest, et festivallignende koncept, der starter allerede om eftermiddagen. Havefest er en slags opvarmning til Fredagsrock.

Her spiller blandt andre Hjalmer, Fyr & Flamme og Kwamie Liv i løbet af sommeren.

Kom med Ekstra Bladet i Tivoli og se billederne fra stederne i den verdensberømte forlystelsespark, som du aldrig har set før.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind