Efter Kim Larsens død: Nu taler sønnerne

Hjalmer og Lui sætter nu for første gang ord på de følelser, de har efter faderen Kim Larsens død

Lui, Liselotte og Hjalmer til premieren på 'Midt om natten'-musicalen. Foto: Mogens Flindt
Lui, Liselotte og Hjalmer til premieren på 'Midt om natten'-musicalen. Foto: Mogens Flindt

Kim Larsen efterlod sig seks børn, og indtil nu har sønnen Hjalmer, der selv lever som spillemand, forholdt sig tavs.

Men i et opslag på Instagram sætter han for første gang ord på sin fars død.

- Større kærlighed fandtes ikke end den, du øsede ud over mig og Lui dagligt og hele tiden. Tak for det, og tak fordi ’kurven’ hos dig og mor var tom, for bedre sted fandtes heller ikke. Jeres gensidige kærlighed var uendelig og misundelsesværdig og en af dem, som aldrig forsvinder, skriver Hjalmar og tilføjer.

- Vi var en tæt lille familie, men de sidste ni måneder røg det alligevel op på et helt andet niveau.

Hjalmer har tidligere fortalt, at han ikke fortalte sin far, at han havde udgivet sin egen musik. Og at det først var en dag, hvor Kim Larsen tilfældigt lyttede til radioen, at han pludselig kunne udbryde ’Liselotte, er det ikke Hjalmer?’.

Det betød dog ikke, at deres forhold ikke var tæt, hvilket Hjalmer igen understreger i Instagram-opslaget.

- Hver gang en af os i huset skulle gå, råbte de tre andre ’se dig for og vi ses!’ op til flere gange. Så fra mig til dig: Se dig for lille far, og vi ses.

Hjalmer er som snydt ud af næsen på sin far. Foto: Mogens Flindt
Hjalmer er som snydt ud af næsen på sin far. Foto: Mogens Flindt

Takker dybt
Også yngstesønnen Lui Larsen kommenterer dødsfaldet på Instagram, hvor han kort skriver.

- Lørdag d. 29. september viste himlen sig fra sin smukkeste side. Det var en af de få solnedgange, som du ikke kaldte mig ud for at se, men jeg ved, at du lyttede, da jeg fortalte dig om den. Den var større end alt, ligesom dig, skriver han og tilføjer.

- Vi ses lille far! ’Ja, heureusement, Lui’, som du altid svarede.

Familien har rørt kunnet følge den store kærlighed, som har strømmet i retning af den gamle spillemand efter hans død sidste søndag.

Det fortalte hustru Liselotte i går i et Facebook-opslag på Kim Larsen og Kjukkens side.

- Jeg og alle Kims seks børn vil herigennem gerne takke dybt for den kæmpe kærlighed, der fra alle steder i landet er strømmet mod min elskede mand og børnenes elskede far. Intet kan hjælpe med at hele den altoverskyggende store sorg der har ramt os, men alle de smukke ord og hilsner, alle de smukke blomster, arrangementerne til ære for Kim rundt i landet og ikke mindst den dybe respekt og den smukke stilhed, der er blevet udvist os foran Kims og mit og drengenes hjem, har varmet os alle og har været meget, meget smukt at opleve. Også selvom Kim selv ville have råbt 'STOOOOP NU' for længst, og så tilføjet: ’Man giver ikke en mand blomster’.

Tak.

Kærligst Liselotte.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kims søn Sylvester er her på besøg hos Dan Rachlin i Ekstra Bladets tv-studie, hvor han taler om forskellen på sin egen og farmands musik- og sangstil.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen