Annonce:
Annonce:

Efter skuddrama i Field's: Kæmpekoncert udskudt - men afvikles

Harry Styles går fortsat på scenen efter planen søndag aften foran 13.500

Foto: Dave J Hogan/Getty Images
Foto: Dave J Hogan/Getty Images
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Opdateret 21:09:

Politiet er opmærksomme på, at et stort antal mennesker er samlet til koncerten.

- Koncerten er massivt dækket op af politi, siger chefinspektør Søren Thomassen hos Københavns Politi på et pressemøde.

Harry Styles er endnu ikke gået på scenen. Stemningen er overraskende lystig blandt publikum, der fortrinsvis består af unge piger.

Forsamlingen har flere gange lavet den såkaldte bølge, hvor man rejser sig og vifter med armene. Der klappes også forventningsfuldt.

Cirka 90 procent af de 13.500 fans med billet er mødt op. Koncerten er udsolgt.

Opdateret 20:08:

Kort efter klokken 20 kom en repræsentant for arrangøren Live Nation på scenen i Royal Arena og informerede om, at koncerten er udskudt til 21:00, så man kan få alle gæster ind.

Nyheden blev modtaget med klapsalver i den allerede pænt fyldte sal.

Oprindelig:

Annonce:

Harry Styles skulle efter planen gå på scenen foran et udsolgt Royal Arena på Amager i København søndag aften omkring klokken 20:00.

Få hundrede meter derfra udbrød der dog kort inden koncerten kaos, da der blev meldt om skud og sårede ved storcenteret Field's.

18:29 bekræftede Københavns Politi, at der var blevet anmeldt skud i storcenteret, og kort efter kom meldingen, at flere var blevet ramt af skud.

Den tragiske hændelse skabte samtidig stor tvivl om, hvad der ville ske med den store koncert foran omkring 13.500 publikummer, lidt mere end en halv kilometer derfra.

Men Live Nation, der står for koncerten, bekræfter over for Ekstra Bladet, at den finder sted som planlagt.

'Vores sikkerhedspersonale er i tæt dialog med politiet, som har kontrol over situationen. Politiet har også givet ok til, at koncerten kan forløbe planmæssigt. Vi hjælper publikum ind i arenaen så hurtigt og stille og roligt som muligt, og der er allerede over halvdelen af publikum inde. Vi ønsker alle en god koncert,' lyder meldingen.

Annonce:

Live Nation har ligeledes meldt det ud på begivenheden for koncerten, og det er folk langt fra imponerede over. Flere melder, at de ikke kan komme frem til tiden, ligesom andre skriver, at de var til stede i Field's, som de måtte flygte fra, da skuddramaet fandt sted.

Harry Styles skulle efter planen gå på scenen klokken 20:00.

Ekstra Bladet følger situationen i Field's tæt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: