Efter ulykke med motorsav: Dansk sanger aflyser koncerter

Bisse aflyser tre koncerter efter ulykke

Bisse optrådte i et noget anderledes outfit på Heartland Festival 2017. Foto: Per Lange
Bisse optrådte i et noget anderledes outfit på Heartland Festival 2017. Foto: Per Lange

I skinnende lyserød pailletkjole og armen pakket ind i gips kunne man sidste fredag opleve den 31-årige musiker Bisse optræde i 'X Factor' med gruppen Echo.

Men nu går den ikke længere. Efter en blodig ulykke med en motorsav har den anmelderroste avantgarde-kunstner følt sig nødsaget til at aflyse sine tre kommende solokoncerter.

Det oplyser han på sin Facebook-profil.

'Det er med stor beklagelse, at jeg må aflyse mine solokoncerter her i april og maj. Jeg kom galt af sted med en motorsav i marts, og har skåret mig på venstre underarm', skriver han i opslaget.

På billedet, der følger med teksten, ser man den 31-årige musiker i en hvid skjorte, en arm i en slynge og blodpletter på tøjet. Han står ved siden af en stige.

Bisse optrådte med armen i gips i fredags til 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt
Bisse optrådte med armen i gips i fredags til 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt
 

Lykkeligvis oplyser han, at han ikke vil få alvorlige men af ulykken, men til gengæld skal gå med gips måneden ud.

'Heldigvis vil jeg ikke få alvorlige men af det, men armen er i gips indtil slut april og skal derefter genoptrænes, hvilket umuliggør klaver og guitarspil.'

Bisse, med det borgerlige navn Thorbjørn Radisch Bredkjær, skriver, at det på nuværende tidspunkt drejer sig om tre shows, som han bliver nødt til at rykke, men udelukker ikke, at der i kølvandet på ulykken vil være flere koncerter, som han vil blive nødt til at aflyse.

De aflyste koncerter drejer sig om:

12. september Nygadehuset,  Aabenraa.
13. september Tobaksgården, Assens
14. september Harders, Svendborg

Ekstra Bladet har haft kontakt med Bisse, men han ønsker ikke at uddybe nærmere.

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown on 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere