Eivør med to album på samme dag

Den færøske sangerinde med bopæl på Amager udsender færøsk og engelsk plade samtidig

Eivør på SPOT-festivalen i Arhus i sommer. (Polfoto)
Eivør på SPOT-festivalen i Arhus i sommer. (Polfoto)

Guns'n' Roses gjorde det med 'Use Your Illusion' 1 + 2 i 1991 og Bruce Springsteen det samme med 'Human Touch' og 'Lucky Town' iåret efter - udgav to album med nye sange på samme dag.

Men i dansk sammenhæng er det næppe sket før nu, hvor den fine, færøske sangerinde Eivør med efternavnet  Pálsdóttir samtidig netop har udsendt pladerne 'Bridges' og 'Slør' - førstnævnte på engelsk, den anden på modersmålet færøsk.

- Sangene blev skrevet under samme sangskrivnings-proces. Der kom både engelske og færøske tekster på samme tid, og ofte var den ene et slags spejlbillede af den anden. Samme historie, men set fra en anden synsvinkel.

Eivør på hjemmebane p Færøerne. (PR Foto)
Eivør på hjemmebane p Færøerne. (PR Foto)
 

Se også: Eivør får nakkehårene til at rejse sig

Se også: Eivør: Fem plader der ændrede mit liv

- Så deraf opstod ideen om at lave to plader samtidig, hvor den ene er lidt mørkere (den færøske), den anden lysere. På en eller anden måde hører de sammen, men har dog hver sin identitet, siger Eivør om de to album, der begge er indspillet i Thorshavn.

Danskerne gider godt
Pladerne har også været startskuddet til en turne i Danmark, der indtil videre har resulteret i tre koncerter. Den seneste for et udsolgt Musikhuset i Aarhus. Fredag genoptages turneen med et tilsvarende godt besøgt Koncerthuset i DR-Byen i København.

- Og det er ikke kun færinger, der kommer til dine koncerter?

-  Nej-nej-nej. Der skal nok komme et par stykker, men heldigvis gider danskerne også hører på mig.

Eivør har før optrådt i Koncerthuset i København. Fredag gør hun det igen. (Polfoto)
Eivør har før optrådt i Koncerthuset i København. Fredag gør hun det igen. (Polfoto)
 

Danmark dejligt centralt
Eivør har boet på Amager i en halv snes år. Hun er gift med sin musikalske partner, Tróndur Boganson, som hun også har en datter med.

Hun befinder sig godt i Danmark, som hun flyttede til fra Island, hvor hun havde boet i fire-fem år, mens hun studerede klassisk sang.

- Hvad fik dig til at flytte herned?

- Flere ting, men mest fordi, jeg gerne ville prøve noget nyt, og så rejser jeg en hel del, og Danmark ligger et dejligt centralt i forhold til det.

Hun debuterede allerede hjemme på Færøerne som 16-årig og har i gennem årene vundet flere priser for sit sang-talent, der kan beskrives som en mellemting af Sissel Kyrkjebø og Kate Bush. Hendes krystalklare stemme forener fornemt musik fra færøsk tradition med en bred vifte af andre stilarter.

Kan varmt anbefales.

 

2 kommentarer
Vis kommentarer