Kylie Minogues 152 centimeter spankulerer atter ind på en dansk scene fredag 23. november.
Efter arenakoncerter i blandt andet Boxen og Forum bliver det dog i mere intime omgivelser, at den feterede verdensstjerne optræder denne gang.
Kylie Minogues første koncert i Danmark siden sommeren 2015 år finder nemlig sted i Operaen på Holmen i København.
Sangerinden, der fyldte 50 i maj, udsendte i april karrierens 14. studiealbum, 'Golden', der indtog 1. pladsen på salgslisterne i både Storbritannien og hjemlandet Australien.
Kylie Minogue har hittet verden over med sange som 'I Should Be So Lucky', 'Slow' og 'Can't Get You Out of My Head'.
Billetsalget til showet i Operaen begynder fredag 10. august klokken 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
Billetpriserne er på 450, 500 og 750 kroner plus gebyr.