Emma Acs: Fem plader der ændrede mit liv

Den albumaktuelle sangerinde fortæller om en håndfuld plader, der gjorde en forskel

På fredag 2. oktober udgiver Emma Acs oven på en personlig krise sit andet album 'Give In to Whatever'. (Foto: Lasse Dearman)
På fredag 2. oktober udgiver Emma Acs oven på en personlig krise sit andet album 'Give In to Whatever'. (Foto: Lasse Dearman)

Det er efterhånden fire år siden at den dengang kun 19-årige Emma Acs udsendte debutalbummet 'Champagne', der boblede af inspiration fra både psychedelia og pop, som den lød i tresserne.  Mellemtiden har blot budt på singlen 'Ballon Farm' (2013), hvilket blandt andet har skyldtes en personlig krise, der fik hende til at tvivle på, om det overhovedet var musikkens vej, hun skulle tage. Det var det så alligevel heldigvis for os, og på fredag udgiver hun albummet 'Give in to Whatever', der er skabt i samarbejde med produceren Nis Bysted (Choir of Young Believers, Iceage, Synd og Skam m.fl.). Vi har i den anledning bedt hende pege på fem plader, der har gjort en markant forskel for hende.

David Bowie:  'Hunky Dory' (1971)

 - ’Hunky Dory’ var min første Bowie-plade, og begyndelsen på min livslange forelskelse i hans musik. Jeg hørte den som teenager og kunne identificere mig med hver en sang, og det ramte noget i mig, som intet andet musik nogensinde har gjort, heller ikke lige siden. ’Hunky Dory’ er stadig en af mine yndlingsplader med David Bowie, da det er et ekstremt smukt og tidløst album, der rummer så meget genialitet, at det helt kan tage pusten fra en. Det ændrede min måde at tænke på musik på, og har været en overvældende inspiration lige siden. Tekstmæssigt er det også en af de stærkeste albums, jeg kender.

 

Nina Hagen: 'NunSexMonkRock' (1982)

 - Da jeg var 12 år, begyndte jeg at rode i min fars vinylsamling, og fandt en masse plader med fantastiske gale geniale Nina Hagen, som blev mit første rigtige kvindelige idol. ’NunSexMonkRock’ albummet har altid været min yndlings Nina Hagen-plade, da det har den vildeste energi og lyd, jeg ikke rigtig kan sammenligne med noget andet. Hun har virkelig formået at skabe noget originalt, der deler vandene, og det er i sig selv meget dygtigt. Hendes performance i hendes vokalpræstation er ubeskrivelig genial, det er så vildt at gå fra at være operasanger til at finde en måde at synge på, som er så dæmonisk og forførende på samme tid.

Se også: Eivør: Fem plader der ændrede mit liv

Todd Rundgren: 'A Wizard, a True Star' (1973)

 - Egentlig var det først ’Something/Anything’ der 'ændrede mit liv', men det gjorde denne Todd Rundgren-plade virkelig også på sin vis. 'A Wizard a True Star' er et kaotisk, kosmisk sammenstød af Todd’s klassiske ballader, som er kommet igennem en fremtidsmaskine, der er gået i stykker, og spyttet ham ud som en 3D animeret glamrock-alien. Man bliver kastet rundt imellem forskellige genre og lyde, og hver gang jeg hører denne plade sidder jeg nærmest og griner af begejstring.

 

Blur: 'Parklife' (1994)

 - Blur var et af mine første yndlingsbands, og vil nok altid blive ved med at være et af dem. 'Parklife' var min første introduktion til Blur, og jeg synes stadig det er en genial plade, selvom man måske har hørt den lidt for meget, men sagen er bare, at man kan blive ved med at finde nye yndlingssange på den. 'To The End' har det sidste års tid været det nummer, jeg har sat på, da det er virkelig fantastisk, men sange som 'London Loves' og 'Magic America' skal heller ikke stå i skyggen af de ellers massive hits 'Girls & Boys' og titelnummeret. Blur har generelt lavet nogle virkelig gode plader, og de har en lyd der er forever fresh.

Se også: Mattias fra Dúné: Fem plader der ændrede mit liv

Brian Eno: 'Another Green World' (1975)

 - Det er så kliché og så oplagt, at putte Brian Eno på en liste over albums, der har ændret ens liv, men det er jo lidt det han kan. Generelt var Enos verden og måden at tænke musik vildt inspirerende for mig, da jeg fik øjnene op for hans musik. Der er noget let og åbenlyst over al han musik, og det er det,der for mig er allermest overbevisende og inspirerende at lytte til. Desuden har jeg været flittig bruger af hans (og Peter Schmidts) Oblique Strategies kort.

 

 

7 kommentarer
Vis kommentarer