Så er den her.
Roskilde Festival har netop offentliggjort årets plakat, der til sommer trækker mere end 100.000 musikelskere til Dyrskuepladsen.
Blandt dagens 77 tilføjelser er det engelske popband The xx, der af festivalen betragtes som et hovednavn. Trioen optrådte for nyligt i Forum i København.
Popstjerner uden xx-faktor i Forum
Nye på programmet er også det stilskabende skotske rockband The Jesus and Mary Chain, der er aktuelle med comebackpladen 'Damage and Joy' og som om et par uger spiller i hovedstadens Store Vega.
Desuden har Roskilde skrevet kontrakt med udenlandske bands som Anthrax, The Avalanches, Future Islands, Royal Blood og Slowdive, mens danske The Savage Rose, Baby Woodrose og Cancer også kigger forbi.
Se alle de nye navne på roskilde-festival.dk
Festivalen har for længst annonceret hovednavnene Foo Fighters, The Weeknd, Arcade Fire, Justice og A Tribe Called Quest.
Arrangørerne røber yderligere en håndfuld navne de kommende måneder. Roskildes musikbudget er på cirka 60 millioner kroner.
Flop på Roskilde: Hovednavn svigter
Festivalen finder sted fra onsdag 28. juni til lørdag 1. juli med opvarmning fra lørdag 24. juni.
80.000 partoutbilletter er i salg, mens der er 5000 endagsbilletter per dag.