Enter Metallica: Legenderne er landet

Tidligere på tirsdagen ankom megabandets gear forud for koncertrækken i Royal Arena

Metallicas håndlangere gør klar til, at 62.000 skal opleve gruppen den kommende uge. Foto: Live Nation
Metallicas håndlangere gør klar til, at 62.000 skal opleve gruppen den kommende uge. Foto: Live Nation

Fredag går det løs med 'Enter Sandman', Lars Ulrich og en flodbølge af fadøl.

Metallica åbner Royal Arena med det første af fire udsolgte shows i den 1,4 milliarder dyre multiarena på Amager.

Allerede i dag trillede de første trucks op til Royal Arenas bagindgang, og Metallicas roadier er nu i færd med at sætte bandets gigantiske scene op.

Se også: Vanvittig start for Royal Arena

Scenen kommer til at stå midt i Royal Arena, så Lars Ulrich, James Hetfield, Kirk Hammett og Robert Trujillo omgives af de 15.500 publikummer per aften.

Metallica valgte en lignende sceneopsætning, da de i sommeren 2009 spillede fem udsolgte shows i Forum på Frederiksberg.

De eksklusive koncerter i Royal Arena er ikke en del af en europaturne, så Metallica-fans vil strømme til København fra ikke mindst Tyskland og Sverige.

Se også: Metallica på Amager en hel uge!

Kvartetten fra Californien forventes at variere sætlisten, der i øvrigt skrives af Lars Ulrich.

Den københavnske trommeslager bliver dog ikke den eneste dansker på scenen i Royal Arena den kommende uge.

De lokale bands Hatesphere, Aphyxion, I’ll Be Damned og Defecto varmer op for verdensnavnet. 

Metallicas scene bliver noget utraditionelt placeret midt i Royal Arena. Foto: Live Nation
Metallicas scene bliver noget utraditionelt placeret midt i Royal Arena. Foto: Live Nation
 

1 af 4 Foto: Live Nation
2 af 4 Foto: Live Nation
3 af 4 Foto: Live Nation
4 af 4 Metallicas håndlangere gør klar til, at 62.000 skal opleve gruppen den kommende uge. Foto: Live Nation
26 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
3.Pictish Trail: 'Thumb World' (Fire-album/Ude 21. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere