Farvel til seks uger i Asien

- Jeg er startet med at spille for bare 200 mennesker, så 500, så 1000 - og pludselig står der flere tusinder, siger Christopher, der har fået aflyst sin tour til Asien. Fredag aften spiller han i stedet for dig på eb.dk

- Næste skridt er at overtage verdensherredømmet, ik'. Foto: Henning Hjorth
- Næste skridt er at overtage verdensherredømmet, ik'. Foto: Henning Hjorth

Husk, at du LIVE og gratis kan se Christophers eksklusive koncert på eb.dk fredag aften 20.00

Lydmuren er for længst blevet brudt i Danmark, og der findes næppe noget mere attraktivt popnavn end Christopher.

Men mens Danmark ikke kan få nok af ham, så vil han gerne ud.

- Næste skridt er at overtage verdensherredømmet, ik’, siger han uden at grine.

Han mener det alvorligt.

- Jeg skal udover de danske grænser, og jeg har fået hul igennem til Asien og lidt til Tyskland nu. Der sindssyg mange døre, der står på klem. Nogle af dem er endda åbne.

Et par hurtige til Christopher

Et par hurtige til Christopher:

Hvad er det første, du gør om morgenen?

- Børster tænder og tisser en tår. Altid før morgenmaden, så det hele smager af tandpasta.

Hvilken sang vil du helst head-bange til?

- Jeg var til koncert med Metallica i Royal Arena. Der fik jeg virkelig head-banget, så det må være noget med dem.

Hvad er det mest dyrebare du ejer?

- Min hustru Cecilie. Hun løber ingen steder.

Hvad er dit dummeste køb?

- Jeg har brugt så mange penge på solbriller, og det er noget af det, jeg er bedst til at smide væk. Der har jeg godt nok brugt mange penge.

Hvor dyre er dine dyreste?

- Haha, bliver det så overskriften? Ej, det siger jeg ikke. Det er af mærket Tom Ford, afslører han.

Hvornår ser vi dig som skuespiller?

- Om forhåbentlig ikke alt for længe. Det noget, som jeg vil have prøvet kræfter med i lang tid. Men nu er der fokus på musikken.

Skal du være action-helt?

- Jeg føler både, at jeg kunne være Tom Cruise, der laver sine egne stunts, men samtidig tror jeg også, at jeg ville kunne spille en god psykopat. I ringer bare derude.

Asien rundt
Åben er porten til Asien i hvert fald. For havde det ikke være for virus, så skulle han have været seks uger mod Øst.

- Jeg skulle have spillet koncerter i Korea, Indonesien, Kina, Filippinerne, Taiwan, og jeg skal komme efter dig.

- Jeg er startet med at spille for bare 200 mennesker, så 500, så 1000 - og pludselig står der flere tusinder.

Hvad glæder man sig så mest til: 200 mennesker i Taiwan eller Bøgescenen på Skanderborg?

- Lige præcis Smukfest er noget helt specielt. Når jeg ved, at jeg skal spille der, så ligger den og lyser ude i horisonten. Det er det vildeste.

Hvad med Roskilde Festival?

- De er jo begyndt at booke lidt poppede navne. Så måske det kan være, at de åbner øjnene og ørerne, siger han lidt drillende mod Danmarks største festival.

Er det en drøm?

- Jeg tror, at alle drømmer om at spille Roskilde. Det kan næsten ikke blive større end at spille på de store danske festivaler.

- Det svarer nok til at være fodboldspiller og trække landsholdstrøjen over hovedet.

Husk, at du LIVE og gratis kan se Christophers eksklusive koncert på eb.dk fredag aften 20.00