Annonce:
Annonce:

Festival-åbning: Gigantisk kø

AiaSound Festival på Amager, der løber over de næste tre dage, er kickstartet, og det er med en mange hundrede meter lang kø for at få armbånd på i bagende sol og 27 grader

Der er mange hundrede meter kø for at få armbånd på til AiaSound på Amager. Video: Per Lange
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Den københavnske AiaSound Festival, der de næste tre dage finder sted på Tiøren på Amager, er skudt i gang.

Allerede fra åbningen af pladsen klokken 12 havde en hel del mennesker indfundet sig på den store festivalplads, der blandt andet byder på en stor scene, en mindre scene, stort VIP-område, masser af barer og madboder, dj i telt og meget mere.

Men det er langt fra alle, som troppede op ved indgangen, inden første navn Emil Stabil skulle på scenen klokken 14, der nåede ind og se den danske rapper optræde.

Køen til at få sit festivalarmbånd på ved to små skurvogne er således på mange hundrede meter.

Foto: Per Lange
Foto: Per Lange
 

Tager VIP-luger i brug
Der er tale om en lang slange af mennesker, der løber ned ad Amager Strandvej i den bagende sol.

Annonce:

Det virker, som om en stor del af det - fortrinsvis unge og allerede særdeles feststemte - publikum har valgt at troppe op på én gang for at få armbånd på.

Man har ellers op til festivalen kunnet få sit armbånd på forhånd, blandt andet på baren H9 på Halmtorvet.

Alligevel kæmper medarbejdere altså en kamp i de to dertil indrettede skurvogne ved indgangen til Tiøren for at få givet folk deres armbånd på.

En medarbejder i den ene skurvogn, der ellers kun er beregnet til at servicere presse og VIP-gæster, fortæller til Ekstra Bladet, at man så vidt muligt er begyndt at hive folk med almindelige billetter over til VIP-lugerne, så tempoet i køen øges.

Foto: Per Lange
Foto: Per Lange

Økonomien i krise
At der dukker mange mennesker op fra begyndelsen er en god ting for AiaSound Festival, der er en nystartet festival, som kæmper for at opbygge et navn og fra begyndelsen har haft økonomiske problemer.

Annonce:

Ekstra Bladet skrev således tidligere i dag om festivalens minus på omkring 14,5 millioner kroner efter sidste års udgave, og at kassen allerede er tom, før årets festival går i gang.

Læs mere om den sag her og her.

AiaSound har ikke ønsket at udtale sig om gigantkøen og om, hvordan man arbejder på at få den afviklet.

Næste kunstner på den mindste af festivalens to scener er det danske popnavn Ericka Jane, der går på 15.35.

Første store navn her på fesitvalens første dag er rapperen Artigeardit, som går på 16.55 på det, man på AiaSound kalder for 'Main Stage'.

Ericka Janes koncert kan du læse anmeldelse af senere i dag på eb.dk.

Ekstra Bladet er til stede på festivalen alle tre dage.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: