Festival scorer amerikansk topnavn

Den fremadstormende countrysanger Sturgill Simpson optræder i Tønder til sommer

Sturgill Simpson under hans hidtil eneste danske koncert, der fandt sted i København. (Foto: Henning Hjorth)
Sturgill Simpson under hans hidtil eneste danske koncert, der fandt sted i København. (Foto: Henning Hjorth)

Tønder Festival er i disse år i gang med at forynge sit traditionsrige udbud af rootsmusik i Sønderjylland, og til det formål har arrangørerne gjort noget af et scoop.

De har nemlig skrevet kontrakt med den fremadstormende sanger og sangskriver Sturgill Simpson, der betegnes som countrygenrens nye store håb.

Se også: Sanger: Jeg havde slået mig selv ihjel

Rebellen fra Kentucky har opnået hastigt stigende popularitet og massiv anerkendelse i forbindelse med udgivelsen af sidste sommers kosmiske album ’Metamodern Sounds in Country Music’.

Sturgill Simpson udgav selv sine første to plader, men hans kommende udspil udsendes på historiske Atlantic Records, der for nyligt sikrede sig kapacitetens underskrift.

Sturgill Simpson blev årets nye artist ved Americana Music Honors i Nashville i fjor. (Foto: AP)
Sturgill Simpson blev årets nye artist ved Americana Music Honors i Nashville i fjor. (Foto: AP)

36-årige Sturgill Simpson gav sin hidtil eneste koncert på dansk grund i hovedstadens Pumpehuset i september, hvor han blev tiljublet af et særdeles begejstret publikum.

Se også: En ny sherif i byen

Den tidligere jernbanearbejder tager sit band med til Tønder, der til gengæld har modtaget et afbud fra den amerikanske folkduo Shovels & Rope.

Se også: En sjælden smerte

Festivalen har tidligere annonceret navne som blandt andre The Lone Bellow, Hayseed Dixie, The Stray Birds, Mary Gauthier, Chris Smither samt Folkeklubben, og flere offentliggøres de kommende måneder.

Tønder Festival finder vanen tro sted i sidste weekend af august.

 

1 af 3 Sturgill Simpson med idolet Merle Haggard og vennen Dan Auerbach fra The Black Keys. (Foto: Facebook)
2 af 3 Coveret til ’Metamodern Sounds in Country Music’, der har sikret sangskriveren en kontrakt med Atlantic.
3 af 3 Sturgill Simpson under hans hidtil eneste danske koncert, der fandt sted i København. (Foto: Henning Hjorth)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Diverse: 'If You're Going to the City: A Tribute to Mose Allison' (Fat Possum-album/Ude 29. november)
2.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere