Festival-vanvid: Betaler 33.000 for at bo i grisehytte

Der er mange måder at bo på, når man er gæst på Smukfest. Nogle er markant dyrere end andre

De små grisehytter har få kvadratmeter, men optimal beliggenhed i området Friland, hvor hytterne er placeret. Pr-foto
De små grisehytter har få kvadratmeter, men optimal beliggenhed i området Friland, hvor hytterne er placeret. Pr-foto

Se også: Robbie i Parken: En færdig mand

Festivalgæsterne på Smukfest, der skydes i gang i morgen, har i år givet rekordhøje beløb for at bo i Danish Crowns frilands-grisehytter, der er solgt til fordel for projektet Madskoler, der har til formål at lære børn om sund kost.

Igen i år har Danish Crown sat 15 luksus-grisehytter i auktion på Lauritz.com, og denne gang er der blevet betalt rekordhøje beløb.

Det højeste hammerslag lyder på ikke mindre en 33.000 kroner for overnatning i en luksus-grisehytte med el, køletaske, madrasser og inkluderet brunch.

Overskuddet fra auktionerne går til projektet Madskoler, som børneorganisationen 4H står bag i et samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000.

Her er herligheden til 33.000 kroner. Pr-foto
Her er herligheden til 33.000 kroner. Pr-foto
 

Prisstigning
Og her glæder man sig over rekorden.

- Vi er simpelthen så glade for den støtte, vi har fået igen i år fra private danskere. Det betyder, at vi kan igangsætte initiativer, der vil forbedre projektet til gavn for både børn og frivillige instruktører, siger Line Munk Damsgaard, landsdækkende koordinator på Madskoler og ernæringschef i Landbrug & Fødevarer.

Det er andet år i træk, at støtten går til Madskoler. De tidligere år er luksus-grisehytterne solgt for gennemsnitligt 15.000-17.000 kroner, men i år har folk betalt og støttet med flere tusinde kroner mere i snit.

Årets Smukfest blev udsolgt allerede før, et eneste musiknavn var blevet offentliggjort. Blandt hovednavnene i år er Jamiroquai, Major Lazer og Mark Ronson.

Se også: Endelig: Smukfest afslører 100 navne

Se også: 'Opmuntrende' Smukfest-melding fra DMI: - Ikke regn HELE tiden

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere