Festival ved ikke om legende kommer

Povl Dissing er tvivlsom til morgendagens planlagte comeback på københavnske Komos

Povl Dissing under en koncert i Jazzhouse i København anno 2010 - han fylder 80 næste år. Foto: /ritzau/Torben Stroyer
Povl Dissing under en koncert i Jazzhouse i København anno 2010 - han fylder 80 næste år. Foto: /ritzau/Torben Stroyer

Povl Dissing har stadig ikke været på scenen, efter han faldt og slog hovedet i februar under en tur til Spanien.

Den 79-årige legende er dog programsat til at optræde på Komos Festival i København i morgen fredag klokken 12.00, men det er fortsat uklart, om han dukker op.

Pernille Møller Pedersen fra ICO, der arrangerer den nystartede festival, siger til Ekstra Bladet, at det først få timer før showtime afgøres, om Povl Dissing kommer.

- Vi venter og ser, hvordan han har det, når han vågner i morgen, forklarer Pernille Møller Pedersen.

Se også: Efter Dissings fald: Nu er han hjemme igen

Povl Dissing fik en voldsom hjernerystelse, da han faldt på et spansk marmorgulv, og veteranen blev sendt til observation på intensivafdeling.

- Han vil så gerne optræde, så vi har lovet ham først at træffe en afgørelse på dagen, når han kan mærke, hvordan kampformen er, siger Pernille Møller Pedersen.

Ekdahl og Kristofferson
På Komos Festivals hjemmeside og Facebook er der i skrivende stund ingen oplysninger om, at Povl Dissings tilstedeværelse er tvivlsom.

Ifølge Pernille Møller Pedersen vil Komos Festival i morgen formiddag melde ud på sociale medier, om sjællænderen synger i Kongens Have.

Se også: Povl Dissing i bedring

Povl Dissing er booket med familie-konstellationen Dissing, Dissing, Las og Dissing, der i tilfælde af afbud fra stjernen vil underholde som Dissing, Las og Dissing.

Komos Festival, der primært præsenterer folkemusik, finder sted fredag og lørdag og har også blandt andre Kris Kristofferson, Lisa Ekdahl og Folkeklubben på programmet.

Se også: 80, fed og ikke helt færdig

Arrangørerne forventer mellem 4000 og 5000 betalende gæster dagligt.

Povl Dissings næste planlagte koncert er i september.

Povl Dissing er mest kendt for samarbejdet med Benny Andersen. Foto: /ritzau/Tycho Gregers
Povl Dissing er mest kendt for samarbejdet med Benny Andersen. Foto: /ritzau/Tycho Gregers
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Fu Manchu: 'Clone of the Universe' (At the Dojo-album/Ude 9. februar)
2.The James Hunter Six: 'Whatever It Takes' (Daptone-album/Ude 2. februar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Black Rebel Motorcycle Club: 'Wrong Creatures' (Vagrant-album/Ude nu)
2.Mac DeMarco: 'Another (Demo) One' (Captured Tracks-album/Ude nu)
3.Sidney Gish: 'No Dogs Allowed' (Self-released-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen