Festivaler søger økonomichef efter regnskabssjusk

Som økonomichef for Tinderbox og NorthSide skal du blandt andet sikre rettidig aflevering af regnskaberne

Publikum har en fest foran Tinderbox-scenen MagicBox, hvor der kun spilles elektronisk musik. Knap så festligt mente Erhvervsstyrelsen at det var, da selskabet bag både Tinderbox og NorthSide ikke afleverede regnskaberne til tiden. Foto: Anthon Unger
Publikum har en fest foran Tinderbox-scenen MagicBox, hvor der kun spilles elektronisk musik. Knap så festligt mente Erhvervsstyrelsen at det var, da selskabet bag både Tinderbox og NorthSide ikke afleverede regnskaberne til tiden. Foto: Anthon Unger

Det kræver et vist overblik at drive millionforretning i Danmark.

For det første er der det der med, at virksomhedens egenkapitalen helst skal være positiv. For det andet skal man huske at afholde generalforsamling. Og for det tredje skal regnskaber afleveres til tiden til Erhvervsstyrelsen.

For selskabet bag de danske festivaler NorthSide og Tinderbox har der dog formentligt været så travlt med at hive store musiknavne som Volbeat, Iggy Pop og Rammstein hjem, at den administrative side af det at drive forretning er blevet glemt i festivalmudderet.

Det bliver der imidlertid nu rettet op på.

Down The Drain Productions, der er ejet af Brian Nielsen, og som er driftselskabet bag de to populære festivaler, er nu gået på jagt efter en økonomichef, der blandt andet kommer til at stå for 'rettidig rapportering' og 'overordnet økonomi- og budgetstyring'.

Truet med opløsning
Ekstra Bladet kunne tilbage i juni fortælle, hvordan festivalerne blev truet af Erhvervsstyrelsen med tvangsopløsning, fordi regnskaberne for 2015 ikke var afleveret i tide.

'Styrelsen har ikke modtaget årsrapporten og har rykket selskabet med en frist på 4 uger. Modtages årsrapporten ikke inden for denne frist, kan/vil styrelsen oversende selskabet til skifteretten med anmodning om tvangsopløsning,' skrev Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dengang til Ekstra Bladet i forbindelse med de forsinkede regnskaber.

Regnskabssjusk på Tinderbox og NorthSide

Brian Nielsen er hovedmanden bag festivalerne NorthSide og Tinderbox. Foto: Per Lange
Brian Nielsen er hovedmanden bag festivalerne NorthSide og Tinderbox. Foto: Per Lange

Samtidig bemærkede revisor, at der var usikkerhed om både NorthSide' og Tinderbox' fortsatte drift på grund af en voldsom negativ egenkapital.

'Selskabet har i 2015 realiseret et negativt resultat på 31.293 tkr. og EK (egenkapitalen, red.) udgør pr. 31. december 2015 -30.667 tkr. (altså minus 30,6 millioner kroner, red) og henset til den negative egenkapital er der usikkerhed om selskabets going concern.'

Det samme stod der i regnskabet for NorthSide, hvor egenkapitalen dog 'kun' var negativ med 3,9 millioner kroner.

For begge selskaber forsikredes det dog, at ejergruppen har stillet garanti for de mange penge, hvis der opstår problemer, hvorfor selskabernes drift fortsættes.

Ingen generalforsamling
I forbindelse med begge festivaler bemærkede revisor desuden, at 'selskabet har tabt over halvdelen af sin kapital. Ledelsen har ikke inden for selskabslovens tidsfrister sikret, at generalforsamling afholdes og redegjort for selskabets økonomiske stilling over for aktionærerne og om fornødent stillet forslag om foranstaltninger, der bør træffes, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.'

Ejergruppen bag både Tinderbox og NorthSide består af selskaberne Down The Drain Holding ApS, der ejes i fællesskab af Brian Nielsen og Flemming Myllerup, MKS 64 Holding ApS, som ejes af Mads-Kristian Sørensen, samt det svenske selskab FKP Scorpio Nordic AB, der er en del af en af en tysk festivalgruppe.

Du kan læse stillingsopslaget og søge stillingen her.

Tinderbox på støtten: Skattekronerne vælter ind

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.