Festivalgæster helt vilde i varmen: Den gør en liderlig

NorthSides mænd og kvinder er tydeligt påvirket af heden, som de dulmer med utallige kolde fadbamser

NorthSide er blevet ramt af intens sommer, og det er en fantastisk ting, understreger festivalens gæster, der drikker, danser og hører musik i ét væk. Foto: Per Lange
NorthSide er blevet ramt af intens sommer, og det er en fantastisk ting, understreger festivalens gæster, der drikker, danser og hører musik i ét væk. Foto: Per Lange

Sommerens rekordhøje temperaturer har i den grad ramt NorthSide i Aarhus, hvor festivalgæsterne lader til at have fundet en virksom metode til at undgå hedeslag.

De køler sig ned med litervis af kold, skummende fadøl, der også har den lille sideeffekt, at de drikkende bliver en smule mere festlige.

På den måde er vinterens tungsindighed gemt langt, langt væk sammen med overtøjet dybt inde i klædeskabet.

Kvinderne har i stedet fundet spraglede sommerkjoler frem fra gemmerne, mens herrerne klæder sig i Hawaii-skjorten.

I visse tilfælde er både kjoler og skjorter dog droppet igen til fordel for den bare hud.

Mia Maja Sørensen. Foto: Per Lange
Mia Maja Sørensen. Foto: Per Lange

En af de mange, der har smidt trøjen, er 23-årige Mia Maja Hansen.

Hun sidder i skrædderstilling i en rundkreds med sin kæreste og veninder, og foran sig har gruppen deres drinks og øl.

Se også: Festival ramt af kritik: Byen er taget som gidsel

Mia Maja Hansen er i højt humør, og adspurgt om, hun er fuld, medgives der.

- Jeg har en god rus på nu.

- Jeg arbejder som servitrice og frivillig i en bar her på festivalen og har min sidste vagt i dag, men det holdt mig heller ikke fra også feste lidt i går, forklarer hun.

Mette Houlberg (til venstre) er iklædt kuglerunde solbriller og nyder sommeren sammen med sine veninder. Foto: Per Lange
Mette Houlberg (til venstre) er iklædt kuglerunde solbriller og nyder sommeren sammen med sine veninder. Foto: Per Lange

Et andet sted på festivalenpladsen har 30-årige Mette Houlberg en fest.

Hun danser og sludrer på livet løs med sine veninder.

Den smilende blondine afslører gerne hovedingredienserne til opskriften på hendes absolut glimrende humør.

- Det skyldes vejret, musikken og mændene, siger hun.

Selvom Mette Houlberg allerede er blevet kurtiseret af flere flotte fyre, har den helt rette endnu ikke meldt sig.

Hun er dog fortrøstningsfuld.

Se også: Verdensstjerne amputeret i Aarhus

- Han kommer nok senere, siger Mette Houlberg, der er ganske klar i mælet, hvad angår hendes drømmefyr:

- Han skal være sød, sjov og nede på jorden, siger hun.

Søren Linnebjerg (i midten) har udover sine kone også sine to gode kammerater med. De er mindst lige så fulde som Søren selv. Foto: Per Lange
Søren Linnebjerg (i midten) har udover sine kone også sine to gode kammerater med. De er mindst lige så fulde som Søren selv. Foto: Per Lange

Lidt tættere på festivalens Green Stage giver 35-årige Søren Linnebjerg den ikke for lidt med sine hjemmelavede dansetrin.

Det imponerende ligger ikke nær så meget i selve dansen, som det gør i Søren Linnebjergs evne til samtidig at balancere en fyldt fadøl i højre hånd, mens han bevæger kroppen helt vildt.

Søren Linnebjerg mener, at sommervarmen tænder en helt særlig lyst i folket.

Se også: Taget på fersk gerning: Forsøgte at snyde festival

- Varmen gør en liderlig - eller geil, som man siger nede i Sønderjylland, siger Søren Linnebjerg og griner.

Han er troppet op på NorthSide med fruen og håber på, at dansen imponerer hende.

- Det får vi jo at se i aften, siger han.

Mette Tagmose (venstre) har pyntet sig med glimmer. Hun håber, at det kan give hende en fordel over for fyrene. Foto: Per Lange
Mette Tagmose (venstre) har pyntet sig med glimmer. Hun håber, at det kan give hende en fordel over for fyrene. Foto: Per Lange

Også 25-årige pædagog Mette Tagemose, der kommer fra Aarhus, nyder kombinationen sommer, øl og musik.

For at holde varmen og hverdagens trummerum på afstand har hun udviklet en fast festival-rutine.

- Man drikker nogle øl og slår sig løs.

Se også: Udelukket af festival: Det er for ringe

Ikke overraskende er hun også fast besluttet på, hvad der skal ske senere.

- Vi skal være endnu mere stive og have en fest, siger hun.

1 af 5 Foto: Per Lange
2 af 5 Foto: Per Lange
3 af 5 Foto: Per Lange
4 af 5 Foto: Per Lange
5 af 5 NorthSide er blevet ramt af intens sommer, og det er en fantastisk ting, understreger festivalens gæster, der drikker, danser og hører musik i ét væk. Foto: Per Lange
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen