Festivalgæster skuffede: Alle billetter solgt

Den populære festival Musik i Lejet blev udsolgt, inden der var gået 40 minutter. Folk lå i kø fire timer

Suspekt-koncert ved Musik i Lejet Foto: Anthon Unger
Suspekt-koncert ved Musik i Lejet Foto: Anthon Unger

De mange interesserede festivalgæster, der ikke var oppe klokken ti i formiddags, sidder nok med en ærgerlig følelse. Billetterne til den populære musikfestival Musik i Lejet var nemlig udsolgt på stort set ingen tid.

Siden den populære festival blev afviklet første gang i 2009 med 700 gæster, har festivalen været utroligt populær. I år kunne den nordsjællandske festival med placering i Tisvildeleje melde om, at den var udsolgt allerede 40 minutter, efter der blev åbnet for billetsalget klokken ti i formiddags.

Det sker på trods af, at musikprogrammet ikke er blevet offentliggjort endnu.

- Der var udsolgt for billetter på nettet på under 40 minutter, siger formand for Musik i Lejet, Lars Thykier, der selv var til stede ved det lokale billetsalg i Tisvildeleje, hvor også de fysiske billetter blev revet væk, fortæller han til DR.

I sommers i år deltog 10.000 mennesker i musikfestivalen i de flotte omgivelser ved Tisvildeleje Strand.

Koncert ved den populære festival i 2018. Foto: Anthon Unger
Koncert ved den populære festival i 2018. Foto: Anthon Unger

Tidligt oppe
- De første i køen var fire unge mennesker fra lokalområdet, der tog opstilling klokken halv seks i morges, siger Lars Thykier til DR.

Det er en festival, der på trods af sin popularitet ikke har ambitioner om vokse sig større.

- Der er indgået en aftale med de lokale om, at der skal udvises respekt for, at det er et slags indgreb i folks sommer, når man slår sådan et stort tre dage langt arrangement op, forklarer Lars.

Ulovligt salg af billetter
Da billetterne har tendens til at være hurtigt udsolgte, ved folk også, at der kan tjenes penge på at have købt billetterne til den oprindelige pris og kan sætte prisen op, når de sælger dem videre.

Formanden for Musik i Lejet fortæller, at man hidtil har været rimelig fri for problemet, men opfordrer alligevel folk til at være på vagt.

Medinas koncert ved Musik i Lejet Foto: Anthon Unger
Medinas koncert ved Musik i Lejet Foto: Anthon Unger
 

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J.J. Cale: 'Stay Around' (Because-album/Ude 26. april)
2.Steve Earle & The Dukes: 'Guy' (New West-album/Ude 29. marts)
3.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Collider: '-><-' (Escho-album/Ude nu)
2.Ladytron: 'Ladytron' (Ladytron-album/Ude nu)
3.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen