Copenhell kalder sig Nordens vildeste fest, og det er det formentlig også, men mellem metalfestivalens 25.000 suspekt udseende deltagere hersker der desuden en særlig ømhed.
Den stammer ikke kun fra flodbølgen af fadøl og pladsens kranieknusende musik. Den kommer tillige indefra, for heavyhovederne er kort sagt et kærligt folkefærd.
Festival raseret: Fem mænd bersærk
I hvert fald ifølge vagtleder for samaritterne, Mads Christian Tofte Hansen, der er nyuddannet læge og arbejder ulønnet på Copenhell:
- De er super søde og virkeligt kærlige modsat på andre festivaler. Folk passer på hinanden. Der er en helt særlig ånd herude. Hvis én falder og kommer til skade i moshpitten, så er der lynhurtigt fem andre, der hjælper ham op og hen til hegnet, så han kan få behandling, fortæller Mads Christian Tofte Hansen.
Slet ingen døde
For niende år i træk går metalentusiasterne komplet bersærk på Refshaleøen i hovedstadens udkant, men selv om de slår sig løs til bands med navne som Smertegrænsens Toldere, Graveyard og Suffocation, så slår de sjældent noget løs:
- Man skulle tro, der ville komme voldsomme skader med det publikum og den musik, men det er ret banale ting som hudafskrabninger, forstuvede ankler og flækkede øjenbryn, når de knalder hovederne sammen under headbanging. Vi har ikke haft nogen, der har været døde herude. Slet ikke, forsikrer den barmhjertige samarit.
Af og til skal der ringes efter en ambulance, når der er røget et lårben, men det har utroligt nok aldrig været nødvendigt at tilkalde politiet i forbindelse med slagsmål eller anden afstumpet opførsel.
Kikset: Pigeband kom 26 år for sent
Derimod måtte brandvæsenet et smut forbi pladsen, da der gik ild i en frituregryde hos Tulip torsdag formiddag, inden portene blev slået op for publikum.
Kødgiganten havde åbenbart ikke hørt, at der er afbrændingsforbud på det rå industriområde, hvor man ellers ynder at indvarsle koncerternes start med heftige flammekastere. I år er ildsøjlerne afløst af tågehorn.
Går helt i sort
Der bliver dog stadig stegt svin i uhyrlige mængder, og den økologiske bølge er ikke skyllet indover Copenhell endnu. Køen til Green Burger er ofte 0 meter lang.
Publikum er primært grisefarvet i en grad, så man får et mindre chok, hvis man ser en mørkhudet repræsentant for homo sapiens. Til gengæld går alle i sort. Mange også mentalt, når kombinationen af Jägermeister og olympiske mængder bajere kræver sine ofre.
Ud på natten stavrer gæsterne som plakatfulde zombier mod campingpladsen, mens andre står ved cykelparkeringen og kigger skeptisk på deres Raleigh, som om de aldrig har mødtes før og i øvrigt ikke kan huske, hvordan man bestiger sådan en tingest.
Vandvid: Festival ramt af forbandelse
På vej mod Christianshavn eller Amager styrter de i asfalten eller grøften, og når de vågner ved middagstid, overvejer de måske kortvarigt at tage buslinje 666 næste gang.
Under alle omstændigheder rejser de sig og vender tilbage igen og igen. Til metallen, sprutten og kammeratskabet.
