Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Malte Ebert alias Gulddreng afslører, at han blev truet med vold af unavngiven kendis, efter han udgav det satiriske hit 'Se mig nu'
Malte Ebert som Gulddreng, der havde enorm succes i 2016. Foto: Frederik Barasinski
Annonce:
Følger MusikFølg Musik
Følger DK MusikNYTFølg DK MusikNYT
Popsanger Malte Ebert, der står bag adskillige hits under sit alias Gulddreng, smider en bombe i TV 2-programmet 'Toppen af poppen'.
I sæsonens sidste afsnit, der sendes næste søndag, men allerede kan ses som snigpremiere på TV 2 Play, fortæller Malte Ebert, at han i begyndelsen af sin karriere modtog voldsomme trusler af en unavngiven dansk kendis.
- Har du nogensinde tænkt på, hvem det er, du tager pis på? spørger Simon Kvamm i programmet og henviser til det satiriske hit 'Se mig nu', hvor Malte Ebert i skikkelse af Gulddreng sender stikpiller af sted til blandt andre Remee, Emil Stabil og Gilli.
Malte Ebert som Gulddreng, da han begravede fænomenet i Royal Arena i 2018. Foto: Per Lange
Det får den 27-årige jyde til at kaste sig ud i en længere fortælling om hans oplevelser efter udgivelsen af sangen.
Annonce:
- Jeg kan huske, at mit pladeselskab siger: 'Vi bliver sgu nok nødt til at spørge nogle af dem her om lov', og der er mange, der siger cool, cool, cool, cool, og der har vi trykket 'upload', da de fleste har sagt cool. Men så er der én, der siger: 'Det er ikke cool. Han får slag for at have skrevet det. Og hvis han udgiver det, så er han færdig', fortæller Malte Ebert.
Disse kendte optræder i 'Se mig nu'
TopGunn
Emil Stabil
Gilli
Kidd
Nicklas Bendtner
Julie Zangenberg
Kesi
Christopher
Medina
Remee
Blak
De kendte er nævnt i den rækkefølge, de optræder i sangteksten.
Måtte gemme sig Truslen får pladeselskabet til midlertidigt at annullere udgivelsen, men Malte Ebert bliver provokeret og vil af princip gerne have sangen ud. Det får hans pladeselskab til at gå i kriseberedskab.
De vil have ham til at gemme sig Jylland, og de sørger for at øge sikkerheden på den turné, han står over for på det tidspunkt.
- Så det endte med, at mit bookingbureau og mit pladeselskab gik sammen om at få en livvagt på, for nogle af de her folk, der var sure, det var altså for alvor. Det var en sindssyg periode. At bryde igennem, og at drømmen for hele ens liv går i opfyldelse, samtidig med at der sker de her ting, lyder det fra Malte Ebert i 'Toppen af poppen'.
Malte Ebert er for bordenden i sæsonens sidste afsnit af 'Toppen af poppen'. Foto: Per Arnesen/TV 2
Annonce:
Evakueret til prisshow Men det stopper ikke der. Da Malte Ebert i skikkelse af Gulddreng skal optræde ved Danish Music Awards, bliver han konfronteret med dem, der har truet ham.
- Jeg går op og spiller sangen, hvor jeg synger om alle dem her, og det ender med, da jeg kommer ned fra scenen, at de (arrangørerne, red.) siger, at de ikke kan styre det, og at jeg må se at komme væk. Så jeg bliver evakueret fra showet, fordi de var bange for, hvad der ville ske med mig, fortæller han.
Det var dog ikke en oplevelse, der afskrækkede Malte Ebert.
- Jeg var da nok en lillebitte smule bange, men jeg syntes mest af alt, at det var latterligt. Hvis du bliver sur, hvorfor svarer du så ikke bare igen i stedet for at true med vold. Jeg synes, det var så barnligt, siger han i programmet.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Malte Ebert, men det har i skrivende stund ikke været muligt.
Læs hele Malte Eberts fortælling her
- Jeg skriver den i en baggård sammen med en ven, og vi laver den som en sang, der vender folks egne sange om til at være små stik. Jeg føler, det er pissesjovt og harmløst, for jeg synes ikke, jeg siger noget, som sangerne ikke selv har sagt i deres egne sange, bare omvendt.
- Men der var virkelig mange, der blev sure over det, og det kom virkelig meget bag på mig. Alle sidder jo i forskellige situationer, og jeg kan godt forstå, at man ikke altid synes, det er sjovt, at der kommer en eller anden idiot med solbriller og tager pis på en, men jeg blev bare virkelig overrasket over det.
- Jeg kan huske, at mit pladeselskab siger: 'Vi bliver sgu nok nødt til at spørge nogle af dem her om lov', og der er mange, der siger cool, cool, cool, cool, og der har vi trykket 'upload', da de fleste har sagt cool. Men så er der én, der siger: 'Det er ikke cool. Han får slag for at have skrevet det. Og hvis han udgiver det, så er han færdig'. Og så er jeg sådan 'Okay'.
- Og de skynder sig faktisk at annullere udgivelsen af denne her sang. Den når at være ude fire timer om natten, fordi der er forsinkelse på Spotify. Så trækker de den tilbage, og vi holder et krisemøde, hvor vi snakker om, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal håndtere situationen.
- Jeg var meget af den overbevisning, at hvis folk havde sagt, at de rigtig gerne ikke ville være med i sangen, og om jeg ikke ville være sød at skrive dem ud, så fair nok. Men når det bliver en trussel, og det blev sådan 'Du er færdig for at have lavet det her', så gik der ytringsfrihed i den for mig, og det blev et princip, og vi var nødt til at udgive den.
- Og så var de (pladeselskabet, red.) sådan: 'Okay, men så skal du også gemme dig i Jylland'. Så jeg gemte mig i Jylland, og det endte faktisk med, at de var sådan: 'Okay, men du skal ud og spille denne her turné nu, som er booket, og det tør vi simpelthen ikke at lade dig gøre, hvis ikke du har en livvagt med'.
- Så det endte med, at mit bookingbureau og mit pladeselskab gik sammen om at få en livvagt på, for nogle af de her folk, der var sure, det var altså for alvor. Det var en sindssyg periode. At bryde igennem, og at drømmen for hele ens liv går i opfyldelse, samtidig med at der sker de her ting.
- Det kulminerer til det her DMA-show, hvor jeg møder mange af de her folk for første gang, som bare sidder sådan her (Malte Ebert folder armene og skuler, red.) og er sure. Og jeg går op og spiller sangen, hvor jeg synger om alle dem her, og det ender med, da jeg kommer ned fra scenen, at de (arrangørerne, red.) siger, at de ikke kan styre det, og at jeg må se at komme væk. Så jeg bliver evakueret fra showet, fordi de var bange for, hvad der ville ske med mig.
- Jeg var da nok en lillebitte smule bange, men jeg syntes mest af alt, at det var latterligt. Hvis du bliver sur, hvorfor svarer du så ikke bare igen i stedet for at true med vold. Jeg synes, det var så barnligt.