Læs hele Malte Eberts fortælling her

- Jeg skriver den i en baggård sammen med en ven, og vi laver den som en sang, der vender folks egne sange om til at være små stik. Jeg føler, det er pissesjovt og harmløst, for jeg synes ikke, jeg siger noget, som sangerne ikke selv har sagt i deres egne sange, bare omvendt.

- Men der var virkelig mange, der blev sure over det, og det kom virkelig meget bag på mig. Alle sidder jo i forskellige situationer, og jeg kan godt forstå, at man ikke altid synes, det er sjovt, at der kommer en eller anden idiot med solbriller og tager pis på en, men jeg blev bare virkelig overrasket over det.

- Jeg kan huske, at mit pladeselskab siger: 'Vi bliver sgu nok nødt til at spørge nogle af dem her om lov', og der er mange, der siger cool, cool, cool, cool, og der har vi trykket 'upload', da de fleste har sagt cool. Men så er der én, der siger: 'Det er ikke cool. Han får slag for at have skrevet det. Og hvis han udgiver det, så er han færdig'. Og så er jeg sådan 'Okay'.

- Og de skynder sig faktisk at annullere udgivelsen af denne her sang. Den når at være ude fire timer om natten, fordi der er forsinkelse på Spotify. Så trækker de den tilbage, og vi holder et krisemøde, hvor vi snakker om, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal håndtere situationen.

- Jeg var meget af den overbevisning, at hvis folk havde sagt, at de rigtig gerne ikke ville være med i sangen, og om jeg ikke ville være sød at skrive dem ud, så fair nok. Men når det bliver en trussel, og det blev sådan 'Du er færdig for at have lavet det her', så gik der ytringsfrihed i den for mig, og det blev et princip, og vi var nødt til at udgive den.

- Og så var de (pladeselskabet, red.) sådan: 'Okay, men så skal du også gemme dig i Jylland'. Så jeg gemte mig i Jylland, og det endte faktisk med, at de var sådan: 'Okay, men du skal ud og spille denne her turné nu, som er booket, og det tør vi simpelthen ikke at lade dig gøre, hvis ikke du har en livvagt med'.

- Så det endte med, at mit bookingbureau og mit pladeselskab gik sammen om at få en livvagt på, for nogle af de her folk, der var sure, det var altså for alvor. Det var en sindssyg periode. At bryde igennem, og at drømmen for hele ens liv går i opfyldelse, samtidig med at der sker de her ting.

- Det kulminerer til det her DMA-show, hvor jeg møder mange af de her folk for første gang, som bare sidder sådan her (Malte Ebert folder armene og skuler, red.) og er sure. Og jeg går op og spiller sangen, hvor jeg synger om alle dem her, og det ender med, da jeg kommer ned fra scenen, at de (arrangørerne, red.) siger, at de ikke kan styre det, og at jeg må se at komme væk. Så jeg bliver evakueret fra showet, fordi de var bange for, hvad der ville ske med mig.

- Jeg var da nok en lillebitte smule bange, men jeg syntes mest af alt, at det var latterligt. Hvis du bliver sur, hvorfor svarer du så ikke bare igen i stedet for at true med vold. Jeg synes, det var så barnligt.