Fik ros af Rihanna: - Det var det mest syrede øjeblik

Det betyder meget for sangerinden at have fået rosende ord fra både Rihanna og Mel C

Sådan så det ud, da Mø i 2019 spillede på Orange Scene på Roskilde Festival. Foto: Jens Hartmann Schmidt
Sådan så det ud, da Mø i 2019 spillede på Orange Scene på Roskilde Festival. Foto: Jens Hartmann Schmidt

- Girl, you're sick.

Sådan lød den komplimenten fra Rihanna til Mø, da de to sangerinder stødte på hinanden til en festival.

- Og så døde jeg. Det var det mest syrede øjeblik i mit fucking liv. Jeg kan slet ikke forstå, at det er sket. Det er så sygt, fortæller 32-årige Mø om oplevelsen med megastjernen, da hun gæster The Voices podcast 'Dronning'.

Mø fortæller endvidere, at Rihanna virkede både cool, sød og meget afslappet ved deres møde. Hun beskriver oplevelsen som det 'sygeste kendis-starstuck', hun har haft, og priser sig lykkelig for at have mødt sangerinden.

Girlpower
Det er dog ikke første gang, at Mø er blevet komplimenteret af en amerikansk megastjerne.

Da hun i 2013 slog igennem med hittet 'Pilgrim', modtog hun P3 Guldprisen, som blev overrakt af hendes gamle idol Melanie C. - også kendt som Sporty Spice fra Spice Girls.

- Vinderen af P3 Guld 2014 har så meget 'girl power', at hun med sikkerhed kunne have været en Spice Girl, lød det ved overrækkelsen fra Mel C.

Sangerinden Mø kunne juble over P3 Prisen i 2014, som hun fik overrakt af den tidligere Spice Girl, Melanie C. (Foto: Mogens Flindt)
Sangerinden Mø kunne juble over P3 Prisen i 2014, som hun fik overrakt af den tidligere Spice Girl, Melanie C. (Foto: Mogens Flindt)
 

Mø har netop udsendt den nye single 'Live to survive'.