Fire hårde nyheder til Copenhell

Der er endnu engang selvmorderiske tendenser på festivalens 2015-program

Papa Emeritus II vender tilbage til Copenhell i år. (Foto: Jesper Mortensen)
Papa Emeritus II vender tilbage til Copenhell i år. (Foto: Jesper Mortensen)

Den okkulte udgave af katolikkernes overhoved er blandt fire nye navne på den københavnske metalfestival Copenhell, der for sjette gang afholdes på Refshaleøen på Amager 18. juni 2015.

Se også: Moses rasende på festival: Det er Helvedes forgård

Pave-skikkelsen 'Papa Emeritus II' er forsanger i det kutteklædte svenske heavy metalband Ghost, hvis genkomst festivalen netop har annonceret. Ghost omtales nærmest konsekvent som 'mystiske', fordi bandet hemmeligholder medlemmernes identitet.

Men selv om (næsten) ingen kender medlemmerne, lokkede Papa og kompagni størstedelen af festivalgæsterne til fællessang på Hades-scenen under deres sidste optræden i 2013.

Se også: Copenhell klar med første navne

Festaben Mike Muir åbnede Roskilde Festivalens Arena i 2013. (Foto: Jens Panduro)
Festaben Mike Muir åbnede Roskilde Festivalens Arena i 2013. (Foto: Jens Panduro)

Også den 52-årige festabe Mike Muir flyver sammen med sit band Suicidal Tendencies fra det solrige Californien til den danske helvedesfestival for forhåbentligt at fortsætte den fest, som bandet startede under deres første optræden på festivalen i 2010.

Dengang spurtede den altid bandana-klædte forsanger rundt på scenen som en gal, og afsluttede showet med at invitere publikum op på scenen.

Se også: Halshug henretter dansk rock

Deathcore og dødspunk
De sidste to nyheder, begge fra USA, beskriver festivalen selv om henholdsvis pulveriserende deathcore i form af Upon A Burning Body og det kompromisløse hardcore-punkband Code Orange. 

Copenhell har allerede Primus, Body Count, Rise Against og Gojira på programmet og seneste annoncerede Slipknot, under deres egen koncert i Forum i februar, at de også har fået tildelt en scene under festivalen.

Også The Sword, Exedos, Morgoth, Iron Reagen, A Day To Remember optræder på årets Copenhell, hvor amerikanske Life of Agony vender tilbage til Danmark for første gang siden forsanger Keith Caputos kønsskifteoperation.

Se også: Slipknot: Vi kommer på Copenhell!

Slipknot-forsanger Corey Taylor overraskede publikum med en Copenhell-nyhed under bandets koncert i Forum i februar. (Foto: Mogens Flindt)
Slipknot-forsanger Corey Taylor overraskede publikum med en Copenhell-nyhed under bandets koncert i Forum i februar. (Foto: Mogens Flindt)
 

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bonnie 'Prince' Billy: 'I Made a Place' (Domino-album/Ude 15. november)
2.DJ Shadow: 'Our Pathetic Age' (Mass Appeal-album/Ude 15. november)
3.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.White Denim: 'In Person' (Radio Milk-album/Ude nu)
2.Michael Kiwanuka: 'Kiwanuka' (Polydor-album/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere