Flere penge til danske musikere

Kodas omsætning rundede i 2018 en milliard kroner. Det skyldes især efterbetalinger og en digital vækst

Rasmus Seebach er en af de danske musikere, der har scoret kassen på sin musik. Foto: Per Lange
Rasmus Seebach er en af de danske musikere, der har scoret kassen på sin musik. Foto: Per Lange

For andet år i træk rundede Koda i 2018 en milliard i omsætning. Det fremgår af musikrettighedsorganisationens årsberetning, der udkommer fredag.

En del af omsætningen skyldes efterbetalinger fra tidligere års tv-distribution. Det ændrer dog ikke på, at det er et glædeligt resultat, mener Kodas direktør, Anders Lassen.

- Det, vi kan glæde os over, er, at vores indtægter vokser, og de vokser markant. Den vækst kommer hovedsageligt fra de digitale områder, siger han og tilføjer, at resultatet betyder, at Koda kan sende 906 millioner kroner ud til sine rettighedshavere.

- Årets flotte resultat hviler dog igen i år på den lidt bittersøde baggrund, at en del af omsætningen skyldes en ophobning af penge i systemet, der ikke har kunnet udbetales på grund af manglende delingsaftaler med andre rettighedshavergrupper, siger Anders Lassen.

Jesper Binzer og gutterne i D-A-D kan sammen med deres danske kollegaer se frem til flere penge i lønningsposen. Foto: Per Lange
Jesper Binzer og gutterne i D-A-D kan sammen med deres danske kollegaer se frem til flere penge i lønningsposen. Foto: Per Lange

Fremgang
Men der er samtidig fremgang at spore på flere af Kodas indtægtsområder. Blandt andet gik indtægterne fra streaming af tv, film og serier frem med otte millioner kroner.

Dermed bidrog de pænt til onlineområdet, som med en samlet omsætning på 286,5 millioner kroner gik 24 procent frem i forhold sidste år.

- Det er både sådan noget som musikstreaming, som jo går frem - flere og flere bruger streaming i stedet for cd'er - men vi kan også se, at digitale tjenester i kabelnettet og streaming af video går frem.

- Det driver i høj grad vores indtægter og vejer nu op for tabet af de mere traditionelle områder, siger Anders Jessen.

Stigende indtægter
Også på markedsområdet steg indtægterne. Her var det overvejende koncertområdet, der drev fremgangen, som med en samlet omsætning på 101 million kroner steg med otte procent.

I februar blev der efter flere års forhandlinger indgået en aftale, der skal munde ud i et nyt EU-direktiv om copyright.

- Først og fremmest betyder den nye lovgivning, at der kommer samme regler for alle, der laver det, man kunne kalde en musiktjeneste. Hidtil har det været sådan, at der ikke har været samme lovgivningsmæssige rammer for Spotify, som der har været for YouTube.

- Vi håber, at vi vil se en vækst både fra nye og etablerede musiktjenester, når alle tjenester er underlagt de samme regler, siger Kodas direktør.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere