Annonce:
Annonce:

Før festival: Kassen er tom

Torsdag til lørdag finder AiaSound sted på Amager, men festivalen, der har ambitioner om at være Københavns største, mangler millioner, før den går i gang

Sidste år hed AiaSound ØreSound. Trods navneskiftet finder festivalen igen sted på Tiøren i København. Foto: Per Lange
Sidste år hed AiaSound ØreSound. Trods navneskiftet finder festivalen igen sted på Tiøren i København. Foto: Per Lange
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Det koster penge at starte en ny festival. Særligt når man vælger at starte den i et coronaår.

Hos AiaSound, der har stjerner som Tobias Rahim, Kesi og Steve Aoki på plakaten, er kassen derfor også tom, før festivalen på Amager overhovedet går i gang.

Virksomheden bag endte sidste regnskabsår med et underskud på 14.628.392 kroner. Efterfølgende blev der gennemført en kapitalforhøjelse på ti millioner kroner, som altså blev spyttet i kassen af selskabets ejere.

Alligevel endte egenkapitalen med at være negativ med 4.583.777 kroner ved årets udgang.

AiaSound, der i fjor hed ØreSound, skal altså etablere et markant overskud, for at selskabet ikke skal gå nedenom og hjem - eller hente endnu flere penge fra investorerne for at sikre fremtidig drift.

'Væsentlige afvigelser'
I selskabets regnskab fra 2021 forlyder det imidlertid, at der er lagt en plan:

Annonce:

'Selskabet har udarbejdet et likviditetsforecast med forventet run-rate frem mod festivalens afholdelse i august 2022, der samlet set viser, at der oppebæres tilstrækkelig likviditet fra salg af billetter, sponsorindtægter samt kapitaltilskud, der sikrer en positiv run-way, herunder et tilstrækkeligt grundlag til at imødekomme sine kreditorer i takt med, at disse forfalder.'

Hitmageren Tobias Rahim er på ØreSound i dag, hvor også Kesi og Tyga optræder. Foto: Per Lange
Hitmageren Tobias Rahim er på ØreSound i dag, hvor også Kesi og Tyga optræder. Foto: Per Lange

Samtidig oplyses det, at der er tilført mere kapital gennem et lån på to millioner kroner med mulighed for yderligere tre millioner kroner.

Alligevel forklarer festivalen i samme afsnit, at der kan være 'væsentlige' afvigelser fra den plan:

'Det udarbejdede forecast er baseret på oplysninger og forudsætninger, som ledelsen vurderer forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. De faktiske begivenheder eller omstændigheder vil sandsynligvis afvige fra de i beregningerne forudsatte, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige.'

Manglende betaling
Noget tyder dog på, at det allerede nu kniber med pengene.

Ekstra Bladet erfarer, at der har været problemer med betaling for opsætningen på pladsen. Ikke alle samarbejdspartnere fik betaling til tiden.

Annonce:

Princes gamle band, The New Power Generation, har meldt afbud til festivalen med begrundelsen, at de ikke har modtaget deres depositum i tide. AiaSound ønsker ikke at kommentere aflysningen overfor Ekstra Bladet. 

Her er festivalens pengemænd

Bag AiaSound er en række mænd med tunge pengepunge.

Festivalens hovedaktionærer er selskabet Bibjool ApS, som har markante ejere bag sig, der har blandt andet har forbindelser til kongehuset.

Johan Wedell-Wedellsborg er nær ven af kronprinsen - her er det kronprinsessen, han går med på den røde løber. Foto: Mogens Flindt
Johan Wedell-Wedellsborg er nær ven af kronprinsen - her er det kronprinsessen, han går med på den røde løber. Foto: Mogens Flindt

Den ene af folkene bag Bibjool ApS er nemlig Johan Wedell-Wedellsborg, som er søn af baron og skibsreder Ebbe Wedell-Wedellsborg. Han var i 2020 nummer 89 på listen over Danmarks 100 rigeste på grund af sit ejerskab af selskabet Weco, der på daværende tidspunkt havde en værdi af 1,7 milliarder kroner.

Derudover er han medejer af både Joe & the Juice og Emmerys.

For nylig led han dog et tab, der er noget større, end hvad han potentielt kan miste ved at lege festivalkonge. I selskabet Weco tabte de nemlig en halv milliard på en dårlig investering.

Ole Schielder Kristoffersen har tjent kassen på sin bagebiks Lagkagehuset, som han stiftede med Steen Skallebæk fra Haderslev. Foto: Jan Unger
Ole Schielder Kristoffersen har tjent kassen på sin bagebiks Lagkagehuset, som han stiftede med Steen Skallebæk fra Haderslev. Foto: Jan Unger

Som den anden hovedaktionær i selskabet Bibjool ApS sidder Ole Schielder Kristoffersen. Han var medstifter af Lagkagehuset, som han tjente mange millioner på at sælge.

I 2021 så det dog mindre godt ud for hans holdingselskab, Schielder Holding ApS, som endte med et underskud på 106 millioner. Det betyder dog ikke så meget i det store billede, da egenkapitalen stadig lyder på 403 millioner kroner.

Sådan er ejerskabet fordelt
Bibjool ApS ejer i alt 20-24,99 procent af AiaSound.

De to stiftere, Frederik Kjærgaard og Silas Storgaard, ejer hver mellem 15 og 19,99 procent af den festival, de har skabt, mens to rigmænd ved navn Lars Hermansen og Tim Sørensen ligeledes hver ejer mellem 15 og 19,99 procent.

For snart to måneder siden - helt præcist 14. juni - skrev AiaSound på deres officielle Facebook-side, at der var få billetter tilbage. Den oplysning har de turneret med flere gange efterfølgende på deres sociale kanaler, men alligevel er hverken partout- eller endagsbilletterne udsolgt, før festivalen i dag går i gang.

Derudover sælger festivalen såkaldte 'evighedsbilletter' for henholdsvis 7499, 14.999 og 29.999 kroner. Ifølge beskrivelsen af disse billetter får man dermed 'livstidsadgang til alle kommende events og festivaler arrangeret af AiaSound' samt to partoutbilletter i år.

Festivalen bekræfter over for Ekstra Bladet, at pengene er tabt, hvis festivalen ikke vender tilbage.

'Dyrt at starte festival'

Onsdag eftermiddag aflyste AiaSounds talsmand og medstifter, Frederik Kjærgaard, i sidste øjeblik et planlagt interview med Ekstra Bladet.

I stedet indvilligede han i at svare på spørgsmål via mail.

- Først skrev I, at I ville være Københavns største festival med 30.000 gæster. Så skrev I ’fest med 20.000+’ på sociale medier. Nu skriver I 10.000+. Hvorfor har I ikke solgt de forventede billetter?

'Vi drømmer stadig om at blive Københavns største festival med 30.000 gæster - vi er opmærksomme på at det ikke sker fra den ene dag til den anden. Med vores lineup og den tilbagevendte sommer, er vi spændte på, hvor tallene ender for i år.' 

- I fjor havde I et underskud på 14,6 millioner. Hvordan forventer I, det går i år?

'Med ophævelsen af coronarestriktionerne har vi heldigvis fået helt andre præmisser for at arbejde med budgetter og håber naturligvis på et meget bedre resultat i år.' 

- Skal festivalen have overskud I år for at fortsætte de kommende år?

'Nej det skal den ikke.'

- Hvor mange år kan I overleve med tocifrede millionbeløb i underskud?

'Fremtiden er svær at spå om. Men vi er opmærksomme på, at det er dyrt at starte en ny festival op.' 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:

Der er grænser for, hvor hård sex man må have i 'Ex on the Beach'. Det fortæller Jeppe Bøg Risager i det nye afsnit af 'Der er brev'. Lyt med herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: