Førende spillested i økonomisk krise

Efter Train i Aarhus er overdraget til en selvstændig fond, har spillestedet fået en skrøbelig økonomi

Trains scene lægger hus til alle typer kunstnere. Her er der plads til heavy metal-koncerter og jazzfestivaler. Foto: Tanja Carstens Lund
Trains scene lægger hus til alle typer kunstnere. Her er der plads til heavy metal-koncerter og jazzfestivaler. Foto: Tanja Carstens Lund

Det populære spillested Train i Aarhus går en usikker økonomisk fremtid i møde.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Spillestedet blev stiftet i 1998 af millionæren Chris Anker-Petersen. Ved hans død i 2015 overtog hans arvinger driften af Train, men i 2018 overdrog de det til en nyetableret fond, Train-fonden.

Dette var for at sikre Trains fremtid, som et af landets førende koncertsteder. Til det formål skød den aarhusianske festival NorthSide 300.000 kroner i Train-fondens kasse.

Se også: Inden klammeri til dansk koncert: Amerikansk rapper opførte sig 'truende' på SAS-fly

Mangler penge
Problemet for Train er, at der ikke er særlig mange penge i egenkapital i fondens beholdning. Og det er selvom at NorthSide har kastet penge efter det populære koncertsted.

Derfor har Train ikke nok penge at stå imod med, hvis der ikke bliver solgt nok billetter til de forskellige koncerter.

- Vores både fordel og ulempe er, at vi har en profil, der kan tiltrække større artister. Når det går godt, kører det rundt, men hvis vi rammer ved siden af, gør det ondt. I den henseende har det betydning, at vi ikke har så meget at stå imod med, siger Trains direktør, Carsten V. Nielsen, til Århus Stiftstidende.

Fonden bag Train får på nuværende tidspunkt 1,4 millioner kroner i tilskud fra staten om året til at sikre spillestedet. Nu håber Train-fonden, at Aarhus Kommune vil matche beløbet, så koncertstedets fremtid kan blive sikret.

Dette vil byrådets kulturudvalg tage stilling til 24. oktober, hvor de skal finde ud af, hvad kommunen kan gøre for at sikre Trains fremtid.

Det er ikke kun det offentlige, som spytter penge i Trains kasse. Spillestedet tjener omkring 11 millioner kroner om året i billetindtægter, og har sponsorater for cirka 650.000 kroner.

Se også: Christopher afviser TV2 på et punkt: Derfor siger jeg nej

Skåret ind til benet
For at spare penge har folkene bag Train afskediget en stor del af deres fastansatte personale. Nu er bemandingen i stedet baseret på frivillige hjælpere.

- Vi har skåret til for fortsat at kunne præsentere kvalitetsmusik for publikum, fortæller direktøren til Aarhus Stiftstidende.

Tidligere var der natklub på Train om lørdagen, men det man valgt at droppe, så stedet nu kun er et spillested. Derudover var der tilknyttet en natklub til Train. Kupé, som natklubben hedder, er blevet solgt fra og drives nu selvstændigt.

Se også: Det så du ikke på tv: Tyrede dejklump i konkurrents kage

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere