Folkets dom: Dizzy vs D-A-D

Dizzy Mizz Lizzy scorer topkarakterer i udsolgte Royal Arena, mens D-A-D halter efter

Publikum er enige. Tim Christensen og co. gjorde det bedre end D-A-D. Foto: Jakob Jørgensen
Publikum er enige. Tim Christensen og co. gjorde det bedre end D-A-D. Foto: Jakob Jørgensen

En vaskeægte rock-affære foldede sig ud fredag aften i Royal Arena, da først D-A-D og bagefter Dizzy Mizz Lizzy optrådte foran 16.000 begejstrede koncertgængere.

Anmeldelse: Se også: F-A-R's hammer: Royal Arena fik bank

Under begge koncerter var publikum både at se og høre. Der blev klappet i takt, og der blev sunget med under de mest kendte numre. Men ikke desto mindre præsterede det ene band bedre end det andet.

Det mener Ekstra Bladets anmelder. Og det mener publikum.

Anmeldelse: Se også: DM i Rock: Dizzy trynede D-A-D

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Michael Dalgaard, 41:

D-A-D: 3 ud af 6 stjerner

- De gjorde det nogenlunde. De er jo blevet gamle. Og så havde deres lydmand en dårlig dag, mener Michael Dalgaard.

Dizzy Mizz Lizzy: 5 ud af 6 stjerner

-  Jeg var 'blown away' over Dizzy. De var virkelig gode. Der var god energi og glæde, og så var deres videoinstallation og lys virkelig overvældende.

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Lill Jessen, 52:

D-A-D: 4 ud af 6 stjerner

- De var ikke oppe på dupperne. De haltede ind imellem i deres samspil. Harmonien var der ikke. Det var uskønt.

Dizzy Mizz Lizzy: 5 ud af 6 stjerner

- Det var så tight, at det gjorde ondt. Lyden var fantastisk. Jeg var bekymret efter D-A-D, hvor lyden ikke var særlig god, men den var god under Dizzy, siger hun og føjer:

- Og så er Tim Christensen nuser.

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet

Tobias Nilsson:

D-A-D: 4 ud af 6 stjerner

- De lagde godt ud med sange, man ikke plejer at høre, men de tabte hurtigt energi, og hen mod slutningen blev det blot rutinen, de kørte på, siger svenske Tobias Nilsson, der er bosat i Danmark.

Dizzy Mizz Lizzy: 5 ud af 6 stjerner

- Det var ganske udmærket. Der var god energi. De bevægede sig og smilede. Det var en meget gennemført præstation også med skærmene (skærme i baggrunden af scenen, der viste musikerne, red.) og lys, siger Tobias Nilsson og tilføjer:

- Og lyden var også god. Alt i alt en god livepræstation.

Lunah Lauridsen:

D-A-D: 4 ud af 6 stjerner

- Det var udelukkende Jesper Binzer, der bar koncerten. D-A-D kan ikke udfylde så stort et spillested, mener Lunah Lauridsen.

Dizzy Mizz Lizzy: 6 ud af 6 stjerner

- Det var totalt gennemført. Tag for eksempel lysshowet, der var eminent. Alt, der er Dizzy Mizz Lizzy, kom de med. Her tænker jeg på for eksempel intimitet, siger Lunah Lauridsen.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.D-A-D: 'A Prayer for the Loud' (Mermaid-album/Ude 31. maj)
2.Black Mountain: 'Destroyer' (Jagjaguwar-album/Ude 24. maj)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown On 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusk-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere