Forvandlet: Slet ikke til at kende

Den odenseanske popstjerne Mø vender tilbage med ny single og helt nyt look efter lang pladepause

Mø alias Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen anno 2018 - hun udgiver snart 'Live to Survive'. Foto: Sony
Mø alias Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen anno 2018 - hun udgiver snart 'Live to Survive'. Foto: Sony

Mø har været stille et par år. Det er hun snart ikke længere.

Den fynske sangerinde gør nemlig comeback med singlen 'Live to Survive' 27. maj.

Det skriver 32-årige Mø på sociale medier, hvor hun også afslører er radikalt nyt look.

Se popstjernens markante forvandling i opslaget nederst i artiklen.

Arbejdede nonstop
Mø var aktuel nærmest nonstop fra hun slog igennem i 2013 og frem til 2019, hvor hun tog en pause fra offentligheden.

I samarbejde med det amerikanske band Major Lazer har hun haft verdenshits med 'Lean On' og 'Cold Water'.

Møs andet album, 'Forever Neverland', udkom i efteråret 2018 uden den store succes.

Det er endnu ikke offentliggjort, om 'Live to Survive' er en forløber for hendes tredje album.