Annonce:
Annonce:

Forventer tusinder til gratis koncert - mange vil ikke kunne se scenen

Der forventes tusinder af gæster til en gratis koncert med det østjyske popfænomen Tobias Rahim, og nu opgraderes der, så flest muligt kan nyde koncerten

Tobias Rahim optræder i dag på festivalen AiaSound i København.  Foto: Per Lange
Tobias Rahim optræder i dag på festivalen AiaSound i København. Foto: Per Lange
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Et overfyldt kæmpetelt på Roskilde Festival.

45.000 til havnekoncert i Aalborg.

En proppet koncert på Smukfest, hvor adgangen til sidst blev lukket.

Tobias Rahim har gang på gang samlet overvældende store folkemængder til sine koncerter denne sommer, og i næste uge kommer han til Randers.

Værket bookede ham nemlig allerede sidste år til en koncert på spillestedets amfiscene i det centrale Randers torsdag 18. august. Her er dog kun plads til omkring 2500 med frit udsyn til scenen. Resten må nyde koncerten fra den tilstødende parkeringsplads, hvor man dog ikke kan se scenen direkte.

Men fordi Værket forventer et meget stort publikum til koncerten, er der nu investeret ekstra i en større storskærm og bedre lyd til de koncertgængere, der ikke er plads til ved amfiscenen.

Annonce:

- Vi har økonomisk fået muligheden for gøre rammerne endnu bedre end planlagt på Værkets parkeringsplads, hvor man vil kunne se koncerten på storskærm, siger Mikael Qvist Rørsted, musik- og teaterchef på Værket, til TV 2 Østjylland.

Er det kommunen, der har hjulpet med at gøre den økonomiske ramme større?

- Ja, vi har i fællesskab besluttet at bruge lidt ekstra midler på at sikre, at vi har et godt produkt, hvis der dukker rigtig mange mennesker op.

Klar til at håndtere
Der er plads til omkring 7000 personer på parkeringspladsen, så knap 10.000 personer i alt vil kunne få adgang til koncerten.

Det er en sikkerhedssituation, Værket føler sig klar til at håndtere.

- Vi har lavet arrangementer i op til stadionstørrelse, hvor de sikkerhedsansvarlige doserer de vagter, sikkerhedsfolk og planer, der skal til, i tæt dialog med beredskab og politi.

- Det har vi gjort i 30 år, og det gør vi også til Tobias Rahim, og vi føler os overbevist om, at vi laver en ansvarlig og sikker koncert, siger Mikael Qvist Rørsted.

Annonce:

Som nævnt har Tobias Rahim tidligere på sommeren bevist, at han kan samle meget store publikum, og det forventes da også i Randers. Det betyder, at man muligvis skal komme i god tid for at sikre sig en plads.

- Pladsen åbner klokken 15.30, og der er cirka 2500 pladser ved koncertpladsen (amfiscenen, red.) efter først-til-mølle-princippet. Så jeg vil bare opfordre folk til at komme i god tid, siger Mikael Qvist Rørsted.

Dorthe Gerlach, der blandt andet kendes fra duoen Hush, spiller fra klokken 16.30, og klokken 17.45 går Tobias Rahim på scenen med hits som 'Stor mand' og 'Mucki Bar'.

Sådan får du naboen til at skrue ned

Her er de vildeste Smukfest-pletskud!

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: