Frederik varmede op for sit idol: Derfor tudede jeg

Den 22-årige amatørmusiker tog Lille Vega med storm som support for Damien Rice

Fred Seul aka Frederik Godtkjær kunne næsten ikke være i sin krop af lutter lykke på Lille Vega. PR-Foto: Ari Mikael Zalenko
Fred Seul aka Frederik Godtkjær kunne næsten ikke være i sin krop af lutter lykke på Lille Vega. PR-Foto: Ari Mikael Zalenko

- Der var totalt udsolgt i Lille Vega, og publikum tog vanvittigt godt imod mig. Det er det vildeste, jeg nogensinde har prøvet. Der var helt stille, da jeg gik på. Ikke den sædvanlige summen og uro, der tit er under opvarmningen, og ude i siden stod Damien og fulgte smilende med.

Se også: Frederik mødte sit idol på gaden: Dagen efter fik han et vildt tilbud

22-årige Frederik Godtkjær, der går på scenen under kunstnernavnet Fred Seul fik sin hedeste drøm opfyldt, da han efter et tilfældigt møde med sit superidol Damien Rice på gaden fik tjansen som opvarmer til koncerten i Lille Vega.

Frederik Godtkjær måtte krammes af vennerne, da han græd af glæde efter sin succesfulde optræden. PR-foto/ Ari Mikael Zalenko
Frederik Godtkjær måtte krammes af vennerne, da han græd af glæde efter sin succesfulde optræden. PR-foto/ Ari Mikael Zalenko
 

Faktisk kan den unge amatørmusiker stadig næsten ikke fatte det , der er overgået ham.

Fred Seul på YouTube

- Jeg er stadig helt oppe at køre. Og jeg har aldrig følt mig så meget hjemme under en optræden. Publikum var så meget med mig, og da jeg fortalte dem historien om, hvorfor jeg var havnet på scenen, var det kæmpe applaus. Hele sceneriet er fuldstændigt surrealistisk. Mit største idol fulgte levende med, og da jeg gik af scenen fik jeg en kæmpe krammer og en masse ros. Det blev jeg så rørt over. Faktisk tudede jeg. Det er en meget stor ære.

Irske Damien Rice kan få Frederik Godtkjær helt op at ringe. Foto: Warner
Irske Damien Rice kan få Frederik Godtkjær helt op at ringe. Foto: Warner
 

Damien Rice har lovet Frederik at holde øje med ham, og Fred Seul har i den grad fået blod på tanden i forhold til at få sin egen musik ud.

- Jeg er målløs over, hvor flink han var. Bag efter gik ham med ned og hilste på min familie. Og senere røg vi en masse smøger sammen, mens han svarede på alle mine spørgsmål og gav mig en masse tip til min karriere. Han har ikke lovet mig noget, men 'nu må vi se'-snakken hænger i luften, og det er i den grad en opmuntring.

Følg Fred Seul på Facebook

I begyndelsen erkender Frederik, at han var lidt starstruck, men siden forløb snakken mellem ham og Damien Rice så naturlig, som havde de kendt hinanden længe.

Normalt er det mig, der sidder på forreste række, når Damien Rice spiller, fortæller Frederik Godtkjær. Foto: AP
Normalt er det mig, der sidder på forreste række, når Damien Rice spiller, fortæller Frederik Godtkjær. Foto: AP
 

- Det er et år siden, jeg har optrådt sidst. Det var på Rust, så alene det at optræde var vildt. I den mellemliggende tid har jeg arbejdet på mit eget materiale, og det skal gøres færdig nu. Ingen gør sig begreb om, hvor stort , det er, når man får flotte kommentarer fra Damien-fans - også fra udlandet. Jeg er lykkelig, siger Frederik.

Se også: Festival i vildrede: Kan ikke få udsolgt

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere