Frygter operation igen

Fredag aften gav Christopher koncert på ekstrabladet.dk. Undervejs kunne Ekstra Bladets læsere stille spørgsmål til den 28-årige popstjerne. Se hans svar i artiklen

Se eller gense hele koncerten her

Christopher leverede fredag aften et kæmpe brag af en fest, da han gav den gas for Ekstra Bladets læsere, der kvit og frit kunne følge med.

Til koncerten her på ekstrabladet.dk gav den 28-årige stjerne gas til numre som 'Bad', 'Ghost' og hans seneste single 'Leap Of Faith'.

Man kunne tydeligt mærke, at popstjernen havde glædet sig til at stå på scenen og fyre den af sammen med bandet. Flere gange under koncerten opfordrede han seerne hjemme i stuerne og publikum i salen til at danse og synge med.

- Hvis du er alene, så tag dine bukser af og syng med, lød det blandt andet fra sangeren med et smil på læben.

Efter koncerten, der fandt sted i Pakhuset 11 i Nordhavn, satte Christopher sig ned for at besvare en del af de mange spørgsmål, som læserne havde mulighed for at stille hitmageren.

Se eller gense det store fredagsbrag lige her. Foto: Per Lange DK MusikNYT - 10. jul. 2020 - kl. 20:56 Helt vilde seere: Gense det store fredagsbrag her

Svarene kan I læse herunder:

Foto: Per Lange
Foto: Per Lange

Hvor køber du dit tøj henne?

- Lige nu er en af mine favoritbutikker 'Goods' på Østerbro.

Hvad er din største frygt rent musikalsk?

- Jeg blev opereret i min stemme for tre år siden, og det er helt klart en af de ting, jeg frygter allermest at skulle gå igennem det igen.

Se også: 'Det bliver en milepæl'

Hvem er dit største idol (musikalsk), og hvorfor denne person?

- En af mine største musikalske forbilleder er John Mayer. Det er nok den artist, jeg har lyttet allermest til. Det er kombinationen af hans sublime guitarspil og fantastiske måde at skrive tekster og melodier på.

Foto: Per Lange
Foto: Per Lange

Hvilken kunstner på verdensplan kunne du godt tænke dig at samarbejde med?

- Jeg kunne sindssygt godt tænke mig at arbejde sammen med både Bruno Mars og Ed Sheeran. De er begge nogle virkelig fede vokalister og mindst lige så fede sangskrivere.  

Hvor får du din inspiration fra?

- Jeg får inspiration fra mit eget liv og skriver som regel om ting, jeg har været igennem eller oplevet på egen krop.

Se også: Farvel til seks uger i Asien

Hvilken sang lytter du mest til for tiden og hvorfor?

- Jeg lytter rigtig meget til en kunstner og en artist, der hedder 'Francis and the Lights', som har et super fedt og drømmende univers.

Hvis du skulle være i en duo, hvem skulle så være den anden del?

- Det er da en no-brainer: Mads Langer.

Foto: Per Lange
Foto: Per Lange

Hvilken af dine sange er du mest stolt over?

- Jeg er rigtig stolt af det nummer, der hedder 'Irony'. Det er en meget personlig historie, og var musikalsk et skridt i en ny retning for mig, føler jeg.

Betyder alle dine tatoveringer noget for dig?

- Alle mine tatoveringer betyder noget for mig og er inspireret af en speciel historie eller periode i mit liv.

Se også: Alt aflyst: - Jeg skreg!

Kommer der flere sange i den humoristiske stil, ligesom 'First like'?

- Det kan jeg hverken be- eller afkræfte. 

Christopher startede med at spille nummeret 'Bad' Foto: Per Lange
Christopher startede med at spille nummeret 'Bad' Foto: Per Lange

Har du fået tilbud om at være med i Toppen af Poppen, og er det noget du kunne tænke dig?

- Ja, det har jeg, og jeg har ikke følt, at timingen har været der.

Hvad er dit bedste råd, hvis man er bange for, hvad andre tænker om en?

- Der vil altid være folk, som tvivler på dig, og som ikke tror på, at du er god nok. Det handler om at finde sin egen vej, hvor man gør de ting, der gør en glad og blive ved med det.

0 kommentarer
Vis kommentarer