Går i sort: Dansk festival aflyst

Royal Metal Fest i Aarhus opgiver at gennemføre den 13. udgave på grund af coronakrisen

Djævlehorn til Aarhus Festuge under koncert med Solbrud, der alligevel ikke kommer til den jyske hovedstad i april. Foto: Benjamin Nørskov
Djævlehorn til Aarhus Festuge under koncert med Solbrud, der alligevel ikke kommer til den jyske hovedstad i april. Foto: Benjamin Nørskov

Det er stadig uvist, om sommerens mange festivaler gennemføres.

Men det er sikkert og vist, at der ikke bliver nogen Royal Metal Fest i Aarhus næste måned.

Arrangørerne har netop annonceret, at det årlige metalbrag aflyses på grund af coronaepidemien.

Se også: Bliver ikke større: Festival smadrer rekord

I en pressemeddelelse skriver festivalen blandt andet:

'Vi kan ikke forsvare at strække beslutningen længere - hverken over for publikum, over for vores bands eller over for vores samarbejdspartnere. Hvis vi tog chancen, holdt vejret og ventede, ville det med meget stor sandsynlighed betyde så kæmpestort et underskud, at det ville koste både Royal Metal Fest og foreningen Metal Royale livet.'

Vender tilbage
Royal Metal Fest skulle have fundet sted på aarhusianske spillesteder fra 16. til 18. april.

På plakaten var udenlandske navne som Terrorizer, Ihsahn og Soilwork samt danske HateSphere, Orm og Solbrud.

Se også: Populær festival scorer mastodont

Royal Metal Fest har opgivet blot at udskyde festivalen:

'Det er desværre ikke muligt blot at flytte festivalen til senere på året, da de bands, vi har på plakaten, for længst har lagt tourplaner for resten af 2020, og det er helt urealistisk at sammensætte et nyt program på nuværende tidspunkt. Ved at trække stikket nu holder vi med nød og næppe skindet på næsen. Den egenkapital, vi har opbygget igennem de sidste 4-5 år, er væk, men vi lever. You can’t kill the metal!', lyder det i pressemeddelelsen.

Publikum til Miley Cyrus-koncert under sidste års Tinderbox-festival. Foto: Per Lange DK MusikNYT - 14. mar. 2020 - kl. 21:24 Stort coronaoverblik: Sådan rammes de danske musikfestivaler

Alle festivalbilletter refunderes automatisk. Og Royal Metal Fest forventer at være tilbage i foråret 2021:

'Alt i alt: Hold nu kæft, hvor er det hele noget LÅRT lige nu, for at sige det på godt jysk. Men vi kommer tilbage! Endnu vildere, endnu sortere, endnu hårdere!'

Esben Hansen fra de aarhusianske veteraner HateSphere, som også er ramt af aflysningen. Foto: Per Lange
Esben Hansen fra de aarhusianske veteraner HateSphere, som også er ramt af aflysningen. Foto: Per Lange
 

24 kommentarer
Vis kommentarer