Lige meget hvordan vejret bliver på Heartland, så kommer det til at dufte lidt af sol, strand og sommer.
Festivalen har nemlig lige offentliggjort Brian Wilson fra magiske The Beach Boys som hovednavn.
Popgeni som ringvrag i Randers
Den 77-årige ener fra Los Angeles har legendestatus som geniet bag popgruppens mageløse sound og sangskrivning.
Brian Wilson besøgte senest Danmark i 2017, hvor han optrådte i både Odense og København.
Alsidigt program
Heartland har i dag også annonceret en anden californisk pioner, Beck, der har talrige festivalkoncerter bag sig på dansk grund.
Øvrige tilføjelser til årets program er Femi Kuti, Cat Power, The Avalanches, L'Imperatrice, Spleen United, Hugorm, José González, Claus Hempler og Annika Aakjær.
Sort aften: Dødssejler i Royal Arena
Festivalen havde i forvejen afsløret navne som The National, The Cardigans, Rufus Wainwright og The Jesus and Mary Chain.
Flere bands og solister følger de kommende måneder.
Kæmpe penis vækker opsigt på Fyn
Heartland finder sted ved Egeskov Slot på Midtfyn fra fredag 29. til søndag 31. maj.
Billetsalget er for længst begyndt.