Har du også gjort et vildt fund på Roskilde, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)
Mange har nok tænkt tanken: Hvad mon der gemmer sig rundt omkring på festivalpladsen i Roskilde efter 45 år med den populære festival.
Det havde Lasse og Tina fra Canopy Crewet (det hold, der blandt andet bygger Orange Scene) i hvert fald - og under arbejdet før årets festival fik de en del af svaret.
- Vi fik til opgave at grave nogle rødder op ved siden af Orange Scene, og mens vi var i gang, fandt Lasse pludselig et Metallica-plekter fra deres Roskilde-koncert for to år siden, fortæller Tina, der er med Canopy Crewet for 4. gang.
Her er vinderne af årets nøgenløb
- Det synes jeg var pænt snyd, så jeg begyndte at lede videre - og pludselig finder jeg et bass-plekter fra samme koncert. Og så er det, vi nedlægger arbejdet for at se, hvad vi ellers kan finde af guld i jorden, fortæller hun.
De to scenearbejdere fandt først et halvt plekter mere og derefter endnu et, ligesom et enkelt Volbeat-plekter også dukkede op. De spillede ligesom Metallica på Orange Scene for to år siden.
- Det var virkelig sjovt, for der gik lidt guldfeber i den. Nogle af de andre begyndte også at grave i jorden, og vi kunne nærmest ikke arbejde videre, før vi var sikre på, at der ikke var mere at komme efter, siger Lasse, der er med Canopy Crewet for 8. gang.
Det blev dog kun til de i alt fire plektre, før arbejdet blev genoptaget.
- Nu gemmer vi dem og hygger os over, at vi har en god historie at fortælle. Måske tager vi dem med og viser dem frem igen næste år, siger Lasse.
Se hele interviewet med Tina og Lasse øverst i artiklen
At holdet, der bygger Orange Scene, hedder Canopy Crew er i øvrigt langt fra tilfældigt. Det var nemlig scenens navn i årene 1980-1986. I årene før det hed scenen ganske enkelt 'Store Scene'.
Det orange telt blev købt i England i 1978 og har en ganske interessant fortid. Tidligere er det tidligere blevet benyttet af Rolling Stones på deres Europaturné i 1976, og også Queen har tidligere brugt teltet som koncertramme.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.