Godnat fra SnorkSide Festival

Sovepille: Det var pænt kedeligt i Aarhus, mener Ekstra Bladets musikanmelder

NorthSide blev udsolgt igen, men de 35.000 fremmødte ledte forgæves efter guld på festivalpladsen. (Foto: Per Lange)
NorthSide blev udsolgt igen, men de 35.000 fremmødte ledte forgæves efter guld på festivalpladsen. (Foto: Per Lange)

NorthSide 2015

HVIS NORTHSIDE var en økologisk madfestival, så havde det været et vellykket arrangement, men det skal som bekendt forestille en festival for hip musik. Problemet er bare, at der var bedre hotdogs, supper og salater i boderne, end der var hiphop, pop og rock på scenerne.

Tim Christensen og Dizzy Mizz Lizzy var i Aarhus for fjerde gang på halvanden måned. (Foto: Per Lange) Koncert-anm. Tøserock med Mizz Lizzy

NÅR SOLIDE koncerter med Scarlet Pleasure og Dizzy Mizz Lizzy er blandt en weekends højdepunkter, så er det selvsagt ikke en Rocky Mountains-lignende række af bjergtagende begivenheder, man har været udsat for. Det var helt nede på jorden, og vi havde set det hele før – undtagen Sam Smith, der aflyste.

Ingen vil nok komme til at forveksle NorthSides publikum med Copenhells. (Foto: Per Lange) DK MusikNYT NorthSide: En rigtig tøsefestival

NORTHSIDE HAVDE ellers gjort et scoop ved at hyre den storsælgende popkomet, som godt nok er meget mere populær, end han er interessant, men i stedet for englænderens første koncert på dansk grund kom Dizzy og spillede deres fjerde store show i Aarhus på blot halvanden måned. Optimalt var det ikke.

NorthSide var fugtig, men musikalsk var der ikke så meget at savle over. (Foto: Per Lange) DK MusikNYT Plads til forbedringer på NorthSide

VEJRET VAR strålende fredag, men store dele af lørdagen regnede væk, og søndagen blev en forblæst efterårsdag, hvor snakketøjet på festivalgæsterne var blandt få ting, der var varmt. Det er blevet en udbredt koncertadfærd, at folk knevrer og kværner, men det er ekstremt udbredt på NorthSide, hvor det frustrerende fænomen simpelthen gør det umuligt at nyde især afdæmpet musik. 

Roskilde Festivals enorme publikum er ungt, men hende her trak trods alt ned på gennemsnittet i fjor. (Foto: Thomas Borberg) DK MusikNYT Roskilde-syge i festivallandet

ORGANISATORISK fungerede NorthSide upåklageligt som storebroren i Roskilde, men der var alt for mange små oplevelser på en festival, der er ved at udvikle sig til harmløshedens højborg. Man glemmer desværre aldrig sig selv, og at man er i Aarhus, hvor råhyggen serveres med smil og serviet, og grøntsagerne er mere rå end rocken. Der blev gabt. Og ikke kun over maden.

15 kommentarer
Vis kommentarer