Graceland Randers falder til patten: Nu skal de have nyt navn

Det danske 'Elvis-klubhus' i Randers vil nu skifte navn på grund af den verserende retssag fra Elvis Presley Entreprises

Her står Henrik Knudsen foran sit elskede Graceland Randers lige før åbningen i april 2011. (Foto: Claus Bonnerup)
Her står Henrik Knudsen foran sit elskede Graceland Randers lige før åbningen i april 2011. (Foto: Claus Bonnerup)
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Så er der kun 15 dage til, at Graceland Randers skifter sit navn ud. Det danske Elvis Presley-museum og 'Elvis-klubhus' har nemlig indkaldt til et pressemøde den 21. december under titlen 'Nyt navn, uformindsket hyldest', hvor stedets leder Henrik Knudsen vil præsentere husets nye navn, der kommer til at gælde fra den 1. januar.

Baggrunden for at ændre navn er den verserende retssag, som Elvis Presley Entreprises, Inc. kører mod Graceland Randers og brugen af Graceland-navnet.

Dansk Elvis-fan fik fingrene i det mest eftertragtede fra idolet

Navnet er ikke en principsag for mig
Henrik Knudsen udtaler følgende om det kommende navneskift:

- Jeg har ikke lyst til at diskutere navnet i al evighed. Det har aldrig været min mening at fornærme nogen ved at kalde vores danske 'Elvis-klubhus' og min dybtfølte hyldest til Elvis for Graceland Randers. Og navnet er ikke en principsag for mig.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været svært at finde et nyt navn, fordi vi syntes, Graceland Randers var så oplagt et navn med husets udseende, og alle vidste ligesom med det samme, hvem vi var fan af. Men når det nu skulle være, så synes vi selv, at vi har fundet et rigtig godt alternativt navn, og så fortsætter vi med at hylde Elvis Presley på den samme store klinge, som vi hele tiden har gjort, siger Henrik Knudsen og understreger, at Elvis Presley naturligvis fortsat vil være det absolutte omdrejningspunkt for museet og husets andre aktiviteter.

Passion for Elvis blev en profession

Ud over præsentation af nyt navn vil Henrik Knudsen også fortælle om kommende tiltag på det, der snart ikke længere hedder Graceland Randers.

Elvisfan bygger hus til 26 millioner

 

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+