Graham for alle generationer

Folk i alle aldre er mødt op på Østerbro Stadion for at opleve nationens hjemvendte pophelt Lukas Graham

Her samles Lukas Graham-fans før koncertens begyndelse (Video: Jonas Olufson)

Lukas Graham fejrer gigant-succes i både ind- og udland. (Foto: Philip Davali) Kendte Den store Graham Guide - Lukas fra A til Å

Se også: Choknyhed fra Lukas Graham

Der er rigtig mange musikere og bands, der er eksperter i at ramme en enkelt helt speciel og ofte lille målgruppe lige i røven, og så er der de ganske få, der formår at appellere til stort set alle på én gang.

I sidstnævnte kategori har vi herhjemme længe haft Rasmus Seebach, der sælger billetter som varmt brød til både børnebørn, mor og bedstemor til sine populære familiekoncerter, men noget tyder på, at Christiania-gavflaben Lukas Forchhammer og gutterne i bandet Lukas Graham efterhånden formår at gøre Seebach kunsten efter.


Den gamle sportsarena på Østerbro er klar til danmarksmestrene i soul-pop. (Foto: Jonas Olufson)

Sexet soul
Selv om Lukas endnu ikke officielt er begyndt at spille deciderede familiekoncerter, må det nemlig konstateres, at der alligevel er en ganske stor del børn, der i dag er kommet til sommerkoncert med både mor og bedstemor.

Lukas har som erklæret mission at få noget mere sex tilbage i soulmusikken, men indtil videre er det stadig mest tåreperseren '7 Years', der vækker genklang hos de mindste.

Yngste mand på pladsen er syv måneder gamle Lothar, der har taget sin mor Helena og far Ketil med til drønvarm og drønhøj sommerkoncert på Østerbro.

Han udtalte sig til pressen gennem sine talspersoner - mor og far - der oplyste, at Lothar endnu ikke har lagt sig fast på et favorit-Graham-hit.

Overlevede Distortion
Både forældre og Lothar har i sinde at blive hængende til den bitre ende, hvilket ifølge arrangørerne bliver ved 23.00-tiden.

Lothars forældre er dog ikke bekymrede for drengens dagsform. Familien fra Vesterbro har nemlig lige overlevet Distortion og desuden er børnehøreværnene solidt plantet på yngstemandens hoved.


Tarteletter, rødvin og Lukas Graham er en god kombination, hvis man spørger Nønner fra Næstved. (Foto: Jonas Olufson)

I den lidt mere modne del af fanskaren finder vi 56-årige Nønner, der er taget hele vejen fra Næstved for at opleve Lukas Graham, der efter planen går på klokken 21.30.

Hun fordrev ventetiden i solen med et par gode venner og en veninde og var bestemt ikke ked af, at den gode traditionelle mormor-madlavning i form af tarteletter havde fundet vej til koncertpladsen.

Måske har Lukas Graham selv haft en finger med i spillet i forhold til menuen. Han har nemlig tidligere fortalt, at han er glad for dansk mad og meget gerne sætter tænderne i et stykke smørrebrød af varianten dyrlægens natmad  efter en veloverstået koncert.

Ekstra Bladet rapporterer LIVE fra koncerten. Følg med på ekstrabladet.dk, hvor du efter koncerten også kan læse Thomas Treos anmeldelse.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere