Håbløs: Historisk fiasko for Morten

Jyden er den første vinder af 'X Factor', der ikke efterfølgende opnår en placering i Top 40

Morten Nørgaard flopper med vindersangen 'The Underdog', som delvist er skrevet af Rasmus Seebach. Foto: Mogens Flindt
Morten Nørgaard flopper med vindersangen 'The Underdog', som delvist er skrevet af Rasmus Seebach. Foto: Mogens Flindt

Morten Nørgaard har skrevet dansk pophistorie.

To gange endda.

For nyligt vandt jyden ganske enestående den tiende udgave af sangkonkurrencen 'X Factor' uden egentlig at kunne synge, og nu er han den første vinder, der ikke formår at få et hit med sin vindersang.

Se også: Ydmygelse: Morten banker Chili igen

Nummeret 'The Underdog', der gav Morten finalesejren foran Chili, er ikke blevet streamet og købt nok til, at sangen har opnået en placering på den danske Top 40, der kan ses på hitlisten.nu

Otte af de ni foregående vindere kom efterfølgende i Top 10, og seks af sangene gik tilmed helt til tops på singlehitlisten.   

Se også: X-trem nedtur: Embrace svigtet i Tivoli

Sidste års vinder, Embrace, fik kun en 18. plads, men den 'rekord' har Morten altså slået.

Embrace skiftede i øvrigt navn til New:Name og har siden fået nyt navn igen - søsterduoen kalder sig nu Kaputu. Tidligere hed de A Sound.

Se også: Stakkels Morten: Nu starter nedturen

'The Underdog' blev skrevet til Morten af Rasmus Seebach og Lars Ankerstjerne.

Hos Spotify toppede sangen på 18. pladsen dagen efter finalen. Tre uger senere er 'The Underdog' dog ikke blandt Spotifys 200 mest streamede numre i Danmark.

I år fulgte 1.594.000 tv-seere finalen i populære 'X Factor', der fortsætter med endnu en sæson i 2018.

Morten Nørgaard har vist brug for at blive trøstet af mentoren Remee. Foto: Mikkel Tariq Khan
Morten Nørgaard har vist brug for at blive trøstet af mentoren Remee. Foto: Mikkel Tariq Khan
 

Sådan gik det alle vindersangene i 'X Factor'

2008 - Martin Hedegaard: 'The 1' - 1. plads

2009 - Linda Andrews: 'Det bedste til sidst' - 1. plads

2010 - Thomas Ring: 'My Dream' - 1. plads

2011 - Sarah Skaalum: 'Min øjesten' - 1. plads

2012 - Ida Madsen: 'I Can Be' - 1. plads

2013 - Chresten Damborg: 'Let Go' - 8. plads

2014 - Anthony Jasmin: 'Do Ya' - 1. plads

2015 - Emilie Esther: 'Undiscovered' - 6. plads

2016 - Embrace: 'Commitment Issues' - 18. plads

2017 - Morten Nørgaard: 'The Underdog' - udenfor Top 40

Den angivne hitlisteplacering er den højest opnåede.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen