Han væltede Michael Jackson

Dan Reed er i Danmark for at fortælle om sin dokumentar, der har ændret verdens syn på popkongen

54-årige Dan Reed har instrueret skelsættende 'Leaving Neverland', som englænderen funderede over på fynske Heartland. Foto: Per Lange
54-årige Dan Reed har instrueret skelsættende 'Leaving Neverland', som englænderen funderede over på fynske Heartland. Foto: Per Lange

For et par år siden vidste Dan Reed ikke, at ’Billie Jean’ var en sang med Michael Jackson.

Nu har Dan Reed væltet popkongen af tronen.

Se også: Dødpopulær Jackson slår børnene

Instruktøren står bag den opsigtsvækkende dokumentar ‘Leaving Neverland’, hvor to mænd anklager Michael Jackson for systematisk at have misbrugt dem seksuelt, mens de var børn.

- Det var ikke min hensigt at destruere et ikon. Jeg ville bare fortælle to mænds historie, forklarede Dan Reed ydmygt, da han lørdag gæstede den multikulturelle, fynske festival Heartland.

Det virkede dog ikke som om, den korthårede englænder havde noget imod, at verdens syn på Michael Jackson er ændret for altid.

Løsrevet fra verden
Dan Reed var sammen med journalisten Nanna Balslev på Heartland for at være en del af en såkaldt ’talk’, der blev ledet af moderator Katrine Hornstrup Yde, og når det lykkedes manden at få et ord indført, fortalte han engageret om sit syn på legenden.

- Han blev løsrevet fra den virkelige verden på grund af sin gudestatus, og i hans optik tror jeg, det var i orden at dyrke sex med børn. Hvilket er et udbredt karaktertræk blandt pædofile, forklarede Dan Reed.

Se også: Dansk storcenter går verden rundt

Dokumentaristen har også lavet filmen ’The Paedophile Hunter’, og paradoksalt er han glad for, at Michael Jacksons position som megastjerne har været med til at sprede kendskabet til pædofiles måde at manipulere deres omverden.

- De findes i dit og mit nabolag og er ofte karismatiske som Michael Jackson, advarede Dan Reed.

Se også: Kæmpe penis vækker opsigt på Fyn

Han ville ikke gøre sig til dommer over, om man stadig bør danse til ’Billie Jean’ og alle de andre klassikere.

- Det er op til den enkelte, om man vil spille Michael Jacksons musik til den næste børnefødselsdag, lød det nøgternt fra Dan Reed.

‘Leaving Neverland’ kan ses på dr.dk/tv

Billedgalleri af Per Lange

1 af 6 
2 af 6 
3 af 6 
4 af 6 
5 af 6 
6 af 6 

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere