Har jeg smidt 10.000 kr. ud ad vinduet?

Mand fra Odder købte for 10.000 kr. Celine Dion-billetter, der først sættes til salg fredag

Celine Dion i København den 15. juni for alle med godkendte billetter. Foto: All Over
Celine Dion i København den 15. juni for alle med godkendte billetter. Foto: All Over

Er der falske billetter i omløb til Celine Dion-koncerten til juni i Royal Arena i København?

Morten Jørgensen fra Odder er i hvert fald blevet betænkelig, efter at han har købt fire billetter til ca. 2600 kroner stykket via online-selskabet Viagogo.

Se også: J-Lo tilbudt formue i Las Vegas

- Alt ser rigtigt ud, meget professionelt med ordre-numre og fire forskellige stregkoder på billetterne, som ankom uden problemer via nettet. Godt nok lidt dyre, syntes vi. På billetterne står der 1300 kroner 'minus fee'/gebyr, priserne er således blevet fordoblet, men det tager vi så på os som vores egen dumhed, siger Morten Jørgensen.

10.000 kr. ude at svømme
Problemet er så bare, at ICO, der arrangerer koncerten, først sætter billetterne til salg i morgen, fredag, og det udelukkende gennem enten dets egen hjemmeside eller gennem Ticketmaster.

Så blev Jørgensen for alvor nervøs for, om han har smidt 10.000 kroner ud ad vinduet - og som 'sidegevinst' risikerer at blive afvist ved døren efter at have taget turen til hovedstaden fra Jylland.

Kim Worsøe - send mig billetterne. Foto: TV2
Kim Worsøe - send mig billetterne. Foto: TV2
 

Send mig billetterne
Ekstra Bladet har forelagt Morten Jørgensens 'sag' for direktør i ICO, Kim Worsøe, der undrer sig over, at Viagogo kan sætte billetter til salg, der først kan købes i morgen.

- Det er tosset, det, han har gjort. Hvis han var gået ind på vores hjemmeside eller på Ticketmaster, ville han kunne have set, at det er de eneste 'officielle' billetter till koncerten. Der står oven i købet, at vi fraråder at købe gennem Viagogo.

Se også: Céline Dion: Min mand vil dø i mine arme

- Du tror ikke, han og hans selskab kan komme ind til koncerten?

- Det er ikke til at vide, før jeg ser billetterne. Jeg kan kun opfordre ham til at sende dem ind til os, så jeg skal jeg se på det i morgen, om de er rigtige eller falske, siger Kim Worsøe, der overtog ICO efter sin afdøde far, Arne Worsøe.

'Billethajer'
Viagogo er et online-selskab med hovedkvarter i Schweiz, som sælger billetter til bl.a. sports- og musik-begivenheder over hele verden.

Læser man en side, hvor firmaets politik bliver anmeldt, støder man ikke direkte på nogen, der er blevet snydt for adgang til en begivenhed, de har købt billet til.

Til gengæld raser kunderne over de priser, firmaet betjener sig af.

Celine Dions bror er syg af kræft. (Foto: AP). flash - 15. jan. 2016 - kl. 23:05 Mere sorg for Celine Dion: Broren ramt af kræft

Ord som 'svineri', 'billethajer' og 'overpriser' går igen og igen.

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown on 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere