Hausgaard: Jeg vil gerne glemmes

Den legendariske troubadour og humorist vil ikke have skrevet sine erindringer eller udgive flere plader

Niels Hausgaard er godt tilfreds med at få skrevet sit navn i glemmebogen, når først han er borte. Foto: Per Lange
Niels Hausgaard er godt tilfreds med at få skrevet sit navn i glemmebogen, når først han er borte. Foto: Per Lange

Backstage på Tønder Festival finder man mange mærkværdige personer.

Der bliver musiceret af festivalens stjerner, og der er ikke mindst et hav af talende tunger, der underholder med anekdoter.

En af tungerne tilhører den 74-årige nationalskjald og inkarnerede vendelbo Niels Hausgaard, som igen i år er vendt tilbage på Tønder. Han er så populær, at publikum står i regnen og venter på, han giver politikerne tørt på.

Vil ikke huskes
Hans optrædener skaber minder, men Niels Hausgaard vil egentlig ikke huskes.

– Tænker du nogensinde over, at du vil efterlade dig noget bestandigt til eftertiden?

– Nej. Det har jeg ikke behov for.

– Hver måned er der én, der henvender sig for at skrive min biografi.

Se også: Nu igen: Jysk legende taget i plagiat

– Det må siges at være ærgerligt.

– Ja, og jeg gider det ikke. Jeg ville ikke selv gide at læse det. Jeg synes, der er så mange biografier, folk kan læse.

– Der er heldigvis også mange mellem 25 og 30 år, der skriver deres erindringer. Markedet er måske mættet?

– Haha, ja. Men nej, jeg har altså ingen trang til det. Det har været så rigeligt at være her. Når jeg er væk, er der plads til andre.

Ting slår hårdt
Den gråhårede, skævt smilende satiriker vil nok blive husket alligevel. Især for sin humor, som også hjalp ham, før han fandt de skrå brædder.

- Os der ikke var særlig gode i skolen, faktisk katastrofale, klarede os med humoren. Så bliver vi gode til det i stedet for.

- Er humor en erstatning for noget andet?

- Nej, humoren er en buffer, der gør, at man ikke går i stykker. Folk, der ikke har humor, går tit i stykker og får problemer med psyken, fordi ting slår for hårdt. Hvis du har humør, og specielt selvironi, så er du ikke til at vælte.

- Hvornår er humoren en buffer for dig?

- Hele tiden. Jeg kan slet ikke forestille tilværelsen uden. Jeg møder nogle gange folk fuldstændig blottet for humor, og det skræmmer mig. Tænk dig, at sne inde på en bar en hel nat med sådan en?

Vendelboen er igen vendt tilbage på Tønder. Han deler sin humor, men kan ikke lære den fra sig. Foto: Per Lange
Vendelboen er igen vendt tilbage på Tønder. Han deler sin humor, men kan ikke lære den fra sig. Foto: Per Lange

- Så skulle der i hvert fald være noget i barskabet.

- Ja, tænk, at alt bliver taget seriøst. Jeg får ondt af dem, fordi jeg synes, deres liv må være todimensionelt. For man kan heller ikke undervise i humor.

Et sjovhedsseminar
- Kan man ikke lære humor?

- Jeg har masser af gange fået forespørgsler, om jeg vil deltage i seminarer om humor. Og det kan man altså ikke lave.

- I samme øjeblik man sætter humor op som emnet, er det slut. Humor er der, og vi kan arbejde med det. Vi kan finde et andet emne ved siden af og få det til at handle om humor.

- Ligesom hvis du skal sige noget om solen og kigger direkte op i den, så kan du ikke se noget. Men hvis du ser lidt til siden, kan du se, hvad den skinner på. Sådan har jeg det med humor.

- Nu er det din opgave, at få tekst og billede til at passe, siger Niels Hausgaard og ler sammen med fotografen. Foto: Per Lange
- Nu er det din opgave, at få tekst og billede til at passe, siger Niels Hausgaard og ler sammen med fotografen. Foto: Per Lange

Selvom Hausgaard selv mener, at hans erindringer er uvæsentlige, må der umiskendeligt ligge nogle gode landevejsråd i banken.

- Hvis du skulle give mig, som ung mand, et slags livsråd, hvad skulle det så være?

- Jeg tror ikke, det nytter noget, for hvis jeg tænker på, da jeg var på din alder (red. 22 år), havde det ikke nyttet en skid.

- Var der nogen, der prøvede at give dig sådan et råd?

- Sikkert, men det har jeg da glemt. Det kunne de gamle tumper godt lægge til side. Sådan var det, og sådan skal det nok også være. I din alder har man en stor skepsis overfor gamle mennesker.

Fra mund til øre
Det nye kommer af det gamle. Sådan bliver der bygget højere og højere, men ifølge den legendariske landevejs-troubadour skal man nogle gange ned til fundamentet.

- Alt den anden musik står på skuldrene af folkemusikken. En af de smukkeste sange, vi har, er, ’Det var en lørdag aften’. Den er gået fra mund til øre, så alt det uvæsentlige er slebet væk. Den kan ikke blive anderledes.

- Ligesom en sten, der har ligget i vandkanten i tusinder af år. Den har en facon, man kan lide at røre ved. Mange musikere vender tilbage til folkemusikken, når de rammer en blindgyde.

Se også: Hausgaard æret med skulptur: Det ligner en fra Lønstrup

- Har du ramt en blindgyde i løbet af din karriere?

- Måske har jeg altid været i en. Måske kan jeg godt lide at navigere i blindgyder. Jeg ved det ikke. De sange, jeg skriver, er jo ikke værker, der skal indspilles og gemmes.

- Jeg skriver en masse sange, som gerne skulle holde turnéen ud. Kan de ikke det, skriver jeg bare en ny.

- Du vil ikke skrive en sten, der kan ligge i vandkanten de næste tusind år?

- Nej. Det har jeg ikke behov for.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Bevis Frond: 'We're Your Friends, Man' (Fire-album/Ude 7. december)
2.Lifesick: 'Swept in Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Panda Bear: 'Buoys' (Domino-album/Ude 8. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
2.Matt Corby: 'Rainbow Valley' (Atlantic-abum/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen