Havde megasucces: Nu er hun færdig

HITLISTENYT: Dido sad på toppen af poppen omkring årtusindskiftet, men hendes nye album flopper

47-årige Dido fik sit endelige gennembrud, da Eminem samplede hendes  sang 'Thank You' på monsterhittet 'Stan' i 2000. Foto: Simon Emmett
47-årige Dido fik sit endelige gennembrud, da Eminem samplede hendes sang 'Thank You' på monsterhittet 'Stan' i 2000. Foto: Simon Emmett

Det blev ikke meget større end Dido i starten af nullerne.

På verdensplan solgte den engelske popstjerne 21 millioner eksemplarer af sin debut, 'No Angel', og 13 millioner af opfølgeren, 'Life for Rent'.

'No Angel' lå på den danske Top 40 i 34 uger, men nu kan Dido slet ikke gøre sig gældende på listen.

Se også: Det er på tide hun stopper

Sangerindens aktuelle, femte album, 'Still On My Mind', er hendes første udgivelse, der misser Top 40 herhjemme.

I USA klarer Dido sig også dårligere end nogensinde. 'Still On My Mind' gik ind som nummer 45 på verdens største plademarked midt i marts, men var ude af Top 200 allerede ugen efter.

Se også: Didos tungsind light

Hjemme i Storbritannien ser det knap så sort ud for Dido. 'Still On My Mind' debuterede på tredjepladsen og er efter tre uger i handelen nummer 12.

'No Angel' er nullernes næstmest populære album i Storbritannien med lidt over tre millioner solgte eksemplarer. James Blunts 'Back to Bedlam' har afsat cirka 150.000 flere.    

Lady Gaga igen
På ugens danske Top 40 tager Lady Gaga og Bradley Cooper deres tiende førsteplads med 'A Star Is Born'. Sidste uges nummer et, Hans Philips debut, 'Forevigt', dumper ned på andenpladsen.

Der er ingen nyheder på Top 25.

Se også: Christopher taber til amatører

Christopher daler længere sydpå med minialbummet 'Under the Surface', der er nummer 12 efter fem uger, så det blev åbenbart ikke denne gang, at popprinsen forvandlede sig til popkonge.

Hugo Helmig er heller ikke den nye Rasmus Seebach eller Lukas Graham. Jydens debutalbum, 'Juvenile', er på 34. pladsen efter fire uger. 

Se også: Hugo Helmig chokerer

Næste uge forventes Billie Eilish at stryge helt til tops i USA og Storbritannien med sit første album, 'When We All Fall Asleep, Where Do We Go?', mens Kim Larsens chokalbum, 'Sange fra første sal', utvivlsomt tager førstepladsen i andedammen.

Se den aktuelle danske albumliste og singlechart på hitlisten.dk

Lady Gaga og Bradley Cooper har siddet på singletronen herhjemme i ni uger med 'Shallow', men tinden overtages nu af danske Lord Siva feat. Vera, der hitter med 'Paris'.

Coveret til det første album fra amerikanske Billie Eilish - det er den traurige popstjerne, de unge vil have for tiden.
Coveret til det første album fra amerikanske Billie Eilish - det er den traurige popstjerne, de unge vil have for tiden.
 

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere