Heftigt comeback: Dansk megaband melder udsolgt

På få timer blev der udsolgt til den ene af Nephews to arenakoncerter, der finder sted næste år

Hvis man havde sat næsen op efter en koncertoplevelse med Nephew i det jyske, må man håbe på en ekstrakoncert. Foto: Live Nation
Hvis man havde sat næsen op efter en koncertoplevelse med Nephew i det jyske, må man håbe på en ekstrakoncert. Foto: Live Nation

Se også: Dansk megaband genopstår

Nephews seneste album, 'Hjertestarter' udkom tilbage i 2012, og deres seneste koncert fandt sted i 2014. Alligevel er der ikke noget, der tyder på, at deres fans har glemt dem.

I hvert fald blev den første af deres to stort anlagte comeback-koncerter - koncerten i Boxen i Herning fredag 5. oktober næste år - i dag udsolgt på få timer.

Se også: Vender dansk succesband tilbage?

Samtidig meldes der om få billetter til koncerten i Royal Arena lørdag 6. oktober 2018.

Billetsalget begyndte 10.00 i dag, og 12.45 kunne der meldes udsolgt af billetter til koncerten i Boxen.

'Vi er decideret målløse over den måde, vores publikum har blæst os i gang. Vi er virkelig opløftede over at mærke, hvordan folk i den store Nephew-familie derude har lyst til at kigge tilbage og frem sammen med os. Tak!' lyder det i en pressemeddelelse fra bandet.

Det storsælgende band gør comeback som sekstet, efter Marie Højlund fra Marybell Katastrophy (her sammen med frontmand Simon Kvamm) er blevet nyt medlem. Foto: Tanja Lund Carstens
Det storsælgende band gør comeback som sekstet, efter Marie Højlund fra Marybell Katastrophy (her sammen med frontmand Simon Kvamm) er blevet nyt medlem. Foto: Tanja Lund Carstens

Siden bandet i 2013 med ordene 'Vi føler, at der skal være lidt stilstand i drivhuset, før det kan blomstre igen' annoncerede, at de holdt pause på ubestemt tid, har Simon Kvamm gjort sig bemærket ved at flytte fra Frederiksberg til surfer-hovedstaden Klitmøller og fået gang i en solokarriere.

De to medlemmer Kristian Riis og René Thalund har desuden startet deres eget musikprojekt True Nord.

Billetterne koster fra 260 til 520 kroner plus gebyr og sælges via livenation.dk og ticketmaster.dk

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen