Annonce:
Annonce:

Heldig gut oversprøjtet: Vådt boblebad

Andre var lettere til bens end ham, men alligevel blev Storm badet i gyldne bobler, fordi de hurtigste løb forkert, efter at området ind til Orange efter utålmodig venten hele dagen blev åbnet med kapløb

Stormløb. Storm fra København var bedst, men ikke hurtigst, da der blev spurtet mod Orange, hvor der er hæder og ære i at være første mand eller kvinde på pletten. Foto: Per Lange
Stormløb. Storm fra København var bedst, men ikke hurtigst, da der blev spurtet mod Orange, hvor der er hæder og ære i at være første mand eller kvinde på pletten. Foto: Per Lange
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Det føltes lidt, som når køer slippes løs på græs i foråret efter en lang vinter.

Men nu er det sommer med sol fra en skyfri himmel i Roskilde, og onsdag hen mod aften var ventetiden slut, da tusindvis af gæster traditionen tro spurtede om kap.

Det skete da koncert-området på Roskilde Festival blev åbnet for de festivalgæster, som for manges vedkommende snart har boet i deres lejr siden lørdag.

Men 'vinderen' ved Orange var faktisk ikke engang hurtigste mand. Alligevel blev Storm Jørgensen fra København oversprøjtet.

Det vender vi tilbage til.

Artiklen fortsætter under video og billede ...

Der var trangt, da folk løb ind mod Orange, lige efter at der var åbnet op ind til koncertarealerne. Men oppe ved scenen var der rigeligt med plads. Foto: Henning Hjorth
Der var trangt, da folk løb ind mod Orange, lige efter at der var åbnet op ind til koncertarealerne. Men oppe ved scenen var der rigeligt med plads. Foto: Henning Hjorth
 
Annonce:

På Roskilde Festival er det en kendt tradition, at utålmodige festivalgæster med fart i benene løber om kap for først at nå den ikoniske scene med den karakteristiske teltdug, der i nyere tid officielt bare kaldes Orange.

Første mand eller kvinde ved det uafmærkede, usynlige 'målområde' tæt ved den første store pit-afgrænsning på pladsen vinder dagens uofficielle dyst.

Stedet er kun afmærket med ventende folk fra det team, der har stået for at opføre Orange, og årets sprint-champion bliver vanen tro overhældt med bobler af de glade mennesker, der med champagne-sprøjt markerer et stykke veloverstået arbejde forud for åbningen af musikdagene.

Ventetid siden 11
Onsdag, hvor Orange for første gang dannede ramme om en koncert efter corona-aflysningerne i 2020 og 2021, var ingen undtagelse.

Mange havde således ventet ude i campingområdet ved hegnet ind til de lukkede koncert-arealer i bagende sol siden klokken 11 om formiddagen, men humøret var højt, da afspærringen endelig blev ophævet klokken 17.

Folk havde ventet længe, men blev lukket ind til endnu et forområde i etaper, således at sikkerheden var i top. Foto: Henning Hjorth
Folk havde ventet længe, men blev lukket ind til endnu et forområde i etaper, således at sikkerheden var i top. Foto: Henning Hjorth
 
Annonce:

De hurtigste fik lang næse
Da det simple politiafspærrings-lignende bånd i sidste zone inden 'friheden' på pladsen blev klippet, spurtede en stor del af forsamlingen ind i hurtigt tempo og væltede næsten Ekstra Bladets udsendte på vejen, inden en overstadig Storm Jørgensen altså blev oversprøjtet med champagne som dagens mand i skysovs.

Storm så lettere forvirret ud over hæderen, men han tog 'boblebadet' med godt humør og selvsikker attitude.

Og der var en grund til forvirringen, for faktisk var flere festivalgæster hurtigere end ham. De løb bare forkert og fejlagtigt helt ind til inderste pit, hvorfor en lettere forvirret Storm pludselig kom løbende på rette sted og lod sig krone og bade i våde godter.

Lidt under en time senere kunne de alle den danske popsangerinde Drew Sycamore åbne Orange i bagende sol.

Endelig spiller musikken igen.

Der var fart på for at komme ind og se Drew Sycamore åbne Orange onsdag klokken 18 - selv om rigtige mange, Ekstra Bladet talte med, rent faktisk primært løb for at sikre sig en plads til Post Malone, der spiller 22.30. Foto: Henning Hjorth

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: