Helmigs søn: Jeg håber helt klart at blive større end min far

Hugo med det musikalske efternavn Helmig er ikke bange for at udfordre sin far

Hugo Helmig var for første gang en tur på en røde løber som hovedperson. Foto. Tariq Mikkel Khan
Hugo Helmig var for første gang en tur på en røde løber som hovedperson. Foto. Tariq Mikkel Khan

Se også: Sønnen scorer pladekontrakt

Se også: Lummer Helmig nedlægger unge

Familienavnet Helmig er tilsyneladende musikkens svar på fodboldens Laudrup, og spørger man Thomas Helmigs 19-årige søn Hugo, der fredag var nomineret til en talentpris ved DR's prisuddeling P3 Guld, er der ingen grund til at sønnen ikke med tiden kan overgå faderen.

- Han er svær at slå, og der er noget at leve op til, men det satser jeg da på, siger Hugo Helmig om sine ambitioner og direkte adspurgt om, hvorvidt han regner med at blive større end sin berømte far lyder svaret:

- Det ved jeg ikke, men det håber jeg da helt klart, at jeg gør.

Hugo Helmig på scenen under fredagens P3 Guld i DR's Koncerthus, hvor han optrådte med sin debutsingle 'Please Don't Lie', der har været P3's uundgåelige i år. Foto: Tariq Mikkel Khan
Hugo Helmig på scenen under fredagens P3 Guld i DR's Koncerthus, hvor han optrådte med sin debutsingle 'Please Don't Lie', der har været P3's uundgåelige i år. Foto: Tariq Mikkel Khan

Hjælp hjemmefra
Og faktisk mangler Hugo hverken direkte eller indirekte støtte og opbakning fra sin far, der hellere end gerne bidrager i det omfang, han får lov til at blande sig.

- Jeg har selvfølgelig fået gode råd hjemmefra, men jeg prøver at klare mig selv, siger sangeren, der i den nærmeste fremtid har både koncerter og pladeindspilning på programmet.

Til fredagens prisuddeling i DR Byen måtte man kigge langt efter Thomas Helmig - og det var der en ganske enkel forklaring på.

- Han er i Malaga med min mor på ferie for at slappe af, så han ser det på tv, sagde Hugo Helmig og tilføjede, at hans far krydsede fingre for ham, hvilket dog ikke var helt nok til at sikre en pris i kategorien P3 Talentet, hvor han måtte se sig slået af Soleima.

Arkivfoto af den musikalske familie. Foto: Jan Sommer
Arkivfoto af den musikalske familie. Foto: Jan Sommer

Deler fans med far
Der er nok ikke gået manges opmærksomhed forbi, at Hugo ligner en ung udgave af sin far, og på Facebook ser det ud til, at en hel del fans af Helmig Senior har liket løs på Helmig Juniors side.

- Det bliver jeg da vildt glad for. Der er en del ældre damer, der er inde og like min side, kan jeg se, siger Hugo Helmig.

Se også: Helmig sang bh'erne af pigerne

Farmand kan også stadig give den gas på en scene. Foto: Tariq Mikkel Khan
Farmand kan også stadig give den gas på en scene. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
2.Henning Stærk: 'Big Boss Man' (Strongman-single/Ude 19. december)
3.De Forbandede: 'Den evige nat' (Some Studio-album/Ude 15. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen