Gulddreng scorede adskillige platinplader, men hans første, eneste og sidste album, 'Farvel', opnår næppe guldstatus.
Efter en lang stribe særdeles succesfulde singler, hvoraf de første syv gik helt til tops, har hitmageren fra Vejle mistet momentum.
Malte Fynboe Manniche Ebert lagde som lovet fænomenet Gulddreng i graven i Royal Arena fredag aften, men modsat de fleste andre dødsfald i showbusiness, så ser det ikke ud til, at den hedengangne sangers popularitet øges.
Satirikerens debutalbum 'Farvel', der udkom 31. december, er i frit fald på salgslisten, hvor det efter fem uger på Top 40 ligger nummer 36. Det peakede på 4. pladsen i en periode efter julesalget, hvor der udsendes få store album.
Gulddrengs aktuelle single, 'UPN', er desuden den, der har klaret sig suverænt dårligst af hans mange singler.
Ustoppelige Sheeran
Tracklisten toppes for sjette gang af Ed Sheerans 'Perfect'.
Englænderen er også nummer 1 på albumlisten med historiske 'Divide', der nu har tilbragt ufattelige 36 uger på toppen, hvilket er en bedrift helt uden sidestykke herhjemme.
Vildt: Han slår Seebach og Larsen
Der er tre nyheder i Top 10. Peter Belli er nummer 10 med livealbummet 'Den sidste nat med bandet', der blev optaget under veteranens afskedskoncert i Amager Bio sidst i december.
Knækket: Seebach mister særstatus
Kandis er på 2. pladsen med 'Kandis 18', mens Migos' 'Culture II' er nummer 3. Den amerikanske raptrio går direkte ind på 1. pladsen i USA og Canada.
Se den aktuelle danske albumliste og singlechart på hitlisten.dk
Næste uge forventes Justin Timberlakes 'Man of the Woods' at blande sig i topstriden verden over.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.