Helt færdige: Stakkels Roxette

HITLISTENYT: Popduoens nye album opnår en salgsscore på sølle 168 i Danmark

Roxette er med et pladesalg på 75 millioner blandt Nordens allerstørste musiksucceser nogensinde. (Foto: Parlophone)
Roxette er med et pladesalg på 75 millioner blandt Nordens allerstørste musiksucceser nogensinde. (Foto: Parlophone)

Engang solgte Roxette millioner af plader. Det gør de ikke længere.

Og det skyldes ikke kun, at det generelle salg er styrtdykket.

Se også: Ringvrag: Rædsel fra Roxette

Roxettes nye udspil med den tragikomiske titel 'Good Karma' er en skuffelse på albumlisterne overalt i verden.

Albummet udkom halvanden måned efter, at veteranerne annoncerede, de har opgivet at turnere i fremtiden på grund af sangerinde Marie Fredrikssons dårlige helbred.

Marie Fredriksson var svækket under Roxettes sidste danske koncert i fjor. (Foto: Per Lange)
Marie Fredriksson var svækket under Roxettes sidste danske koncert i fjor. (Foto: Per Lange)

I Danmark debuterer 'Good Karma' helt nede som nummer 52 med en salgsscore på 168, og skiven kommer slet ikke ind i Top 200 i USA, mens popduoen er nummer 61 i Storbritannien.

Se også: Det er slut: Roxette aflyser turne

Hjemme i Sverige opnår Roxette dog en 2. plads, men de detroniserede hitmagere får bank af Volbeats 'Seal the Deal & Let's Boogie', der også stryger helt til tops i Tyskland, Finland, Belgien og Danmark.

Sjællændernes hjemlige salgscore på 8336 er årets højeste.

Se også: Volbeat ydmyger afdanket Roxette

Som beskrevet på eb.dk/musik i søndags så er 'Seal the Deal & Let's Boogie' nummer 4 i USA. Lukas Grahams 'Blue Album' er det eneste danske album, der har klaret sig bedre på det amerikanske marked - pladen var nummer 3 i april.

Paul Simons 'Stranger to Stranger' er udover 'Seal the Deal & Let's Boogie' ugens eneste nyhed på den danske Top 20 - legenden er nummer 18.

Se også: Guddommelige Sankt Paul

Simon går direkte ind på 1. pladsen i Storbritannien, mens Drake atter forsvarer albumtronen i USA.

Se ugens danske Top 10 forneden og Top 40 her

Coveret til Volbeats succesalbum 'Seal the Deal & Let's Boogie', der er nummer 1 i flere lande.
Coveret til Volbeats succesalbum 'Seal the Deal & Let's Boogie', der er nummer 1 i flere lande.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Neneh Cherry: 'Broken Politics' (Smalltown Supersound-album/Ude 19. oktober)
2.Rising: 'Sword and Scythe' (Indisciplinarian-album/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen