Helt håbløst: Årets største flop

Sebastian, Gnags og L.O.C. kunne slet ikke leve op til storhedstidens succeser med albums i 2019

Sebastian oplevede et kort opsving efter sin medvirken i 'Toppen af poppen', men nu skraber troubadouren bunden. Foto: Tariq Mikkel Khan
Sebastian oplevede et kort opsving efter sin medvirken i 'Toppen af poppen', men nu skraber troubadouren bunden. Foto: Tariq Mikkel Khan

Sebastian har solgt to millioner plader ifølge sit pladeselskab. I 2019 solgte han dog snarere to hundrede.

Sangskriveren, der fylder 70 på torsdag, er et af mange store danske navne, som havde enorme problemer på albumlisten det forgangne år.

Se også: Kæmpe fiasko for Sebastian

Sebastians 329. (cirka) udgivelse, 'Hun nåede at klappe hunden', holdt kun en enkelt uge på top 40. Veteranens to nye opsamlinger, 'De allerstørste sange' og 'De allerbedste børnesange', er slet ikke nået ind på listen.

Det gik ikke meget bedre for Gnags. Bandets 'Robot ’n’ Roll’ dumpede ind som nummer 13 og var allerede ude af top 40 ugen efter. Det er vist det, man kalder træls fra Skjern til Aarhus.

Ikke prima donna
L.O.C. havde også umådelig svært ved at leve op til fordums succes. Comebackpladen 'Ekkokammer' var i top 40 tre uger. 'Libertiner' fra 2011 tilbragte næsten et år på listen.   

Volbeats nye kunne heller ikke hamle op med deres forgængerne. 'Rewind, Replay, Rebound' spenderede oprindelig kun ni uger i top 40, men efter kvartettens udsolgte arenakoncerter i Herning og København er albummet tilbage i listens bund. 'Seal the Deal & Let's Boogie' fra 2016 var hele 143 uger på musikindustriens barometer for popularitet.

Se også: Mistet X-faktor: Fiasko for Oh Land

Oh Land samt gendannede Gangway og Alphabeat måtte tillige tjene til huslejen på landevejen. Deres seneste skive holdt blot en enkelt uge i top 40.

Se også: Mord og narko: Dansk band genrejst

The Sandmens 'Himmelstormer' stormede ikke ligefrem charten. Rockbandet ramte helt forbi.

Flere af de gamle, udenlandske meganavne gad danskerne heller ikke lytte til. Bruce Springsteens 'Western Stars' var borte fra albumlisten efter tre uger, mens Madonnas 'Madame X' gjorde Sebastian kunsten efter - det blev blot til en uge.

Alphabeat solgte næsten K.B. Hallen ud, men jyderne solgte ikke mange af 'Don't Know What's Cool Anymore'.
Alphabeat solgte næsten K.B. Hallen ud, men jyderne solgte ikke mange af 'Don't Know What's Cool Anymore'.
 

99 kommentarer
Vis kommentarer