Helt sindssygt af Seebach

HITLISTENYT: Idolets 'Ingen kan love dig i morgen' er historiens første album med 300 uger på top 40

Rasmus Seebach, der fyldte 40 i marts, når endnu en stor milepæl i sin utrolige succeskarriere, som kickstartede i 2009. Foto: Per Lange
Rasmus Seebach, der fyldte 40 i marts, når endnu en stor milepæl i sin utrolige succeskarriere, som kickstartede i 2009. Foto: Per Lange

Rasmus Seebachs tredje album, 'Ingen kan love dig i morgen', udkom i efteråret 2013. Ganske ekstraordinært er det stadig på top 40.

Albummet har som det første nogensinde tilbragt 300 uger på listen. Det er i denne uge nummer 35.

Se også: Seebach i åbent opgør med Lukas

'Ingen kan love dig i morgen' lå nummer et i hele 16 uger, og pladen er tildelt 13-dobbelt platin for over 260.000 solgte eksemplarer. Albummet indeholder hits som 'Olivia' og 'Sandstorm', der begge gik helt til tops på singlecharten.

- Som sangskriver er jeg selvfølgelig mega stolt over, at folk bliver ved med at lytte til den musik, jeg laver. Også over tid. Hver gang jeg skriver en sang, har jeg et håb om at skabe noget, som overskrider tidens trends. Noget, som ikke bare går i glemmebogen. Så det er klart, at jeg føler mig enormt taknemmelig og også bliver en smule rørt over denne nyhed, udtaler Rasmus Seebach til Ekstra Bladet.

Se også: Skidt nyt: Seebach i problemer

Alle hans fem studiealbum har indtaget førstepladsen herhjemme. Det samme gælder sangerens opsamling, 'Tak for turen: De første 10 år', der dog ikke er blevet en massiv succes. Kollektionen udkom i november og har hidtil blot opnået platin.

Ed Sheeran er københavnerens største rival i konkurrencen om flest uger på top 40. Britens 'X' fra 2014 har 279 uger på listen, men albummet er i øjeblikket ikke på charten. 

TopGunn igen
Den aktuelle albumliste er stort set uændret i forhold til sidste uge.

TopGunn er for tredje uge i træk på førstepladsen med 'SAS', mens The Weeknds 'After Hours' atter er nummer to.

Se også: Væltet: Slut for megastjernen

Der er ikke en eneste nyhed på top 25. Næste uge vil nye udspil fra Phlake og Citybois formentlig blande sig på listen.

Dua Lipas 'Future Nostalgia' er tilbage på førstepladsen i Storbritannien, mens den canadiske rapper NAV går direkte ind som nummer et i USA med 'Good Intentions'.

Se den aktuelle danske albumliste og singlechart på hitlisten.dk

Den danske singlechart domineres fortsat af coronasangen 'Tættere end vi tror', der synges af blandt andre Lukas Forchhammer, Jada og Christopher.

Ariana Grande og Justin Bieber har ugens højest placerede nyhed med duetten 'Stuck with U', som er nummer fem. Verdensstjernernes single er på førstepladsen i USA.

Justin Biebers seneste album, 'Changes', har floppet, men han hitter stort med Ariana Grande. Foto: Universal
Justin Biebers seneste album, 'Changes', har floppet, men han hitter stort med Ariana Grande. Foto: Universal
 

113 kommentarer
Vis kommentarer