Helt væk: Danske verdensnavne i fæle popflop

Lukas Graham og koncertaktuelle Mø kan for tiden slet ikke matche deres tidligere succeser i udlandet

Lukas Forchhammer har tidligere nydt stor succes i udlandet. Her ses han til Grammy Awards sidste år. Video: AP

Betegnelsen døgnflue truer to af dansk musiks sjældne verdensnavne. I hvert fald internationalt.

Både Lukas Graham og Mø er de senere år fløjet historisk højt ind på de globale hitlister, men begge har store problemer med at leve op til succeserne med nye udgivelser.

Se også: Pinligt: Lukas Graham begår brøler

Lukas Graham lagde verden ned med '7 Years', der gik helt til tops i Storbritannien og opnåede en andenplads i USA som det måske største danske hit nogensinde.

Siden har ingen af Lukas Grahams singler været i Top 100 i de to mægtige musiklande, men balladen 'Love Someone' var trods alt oppe at snuse til Top 50 på den globale Spotify for nyligt.

Se også: USA forbyder Lukas Grahams bryster

Også trioens nye '3 (The Purple Album)' er et internationalt flop. Forgængeren, 'Blue Album', gik i Top 3 i USA og Storbritannien, men '3 (The Purple Album)' missede fuldstændig Top 100 på det britiske marked, og på det amerikanske blev det blot til en skuffende 89. plads.

'Blue Album' var i Top 200 i USA i imponerende 43 uger, mens efterfølgeren kun holdt en enkelt uge.

Mø kikser alene
Lukas Graham har til gengæld cementeret sin store popularitet i Skandinavien. '3 (The Purple Album)' klarer sig strålende i Sverige, Norge og især Danmark, hvor singleforløberen 'Love Someone' desuden er et massivt platinhit med ni uger som nummer 1. 

Mø har aldrig rigtigt markeret sig i udlandet uden hjælp fra Major Lazer, og det ændrer fynboen ikke på i forbindelse med udgivelsen af sit andet album, 'Forever Neverland'.

Popstjernen Mø alias fynske Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, der fyldte 30 år midt i august. Foto: Columbia
Popstjernen Mø alias fynske Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, der fyldte 30 år midt i august. Foto: Columbia

Sangerindens samarbejde med amerikanerne førte til de globale monsterhits 'Lean On' og 'Cold Water'. Solo kan Mø ikke engang få et lillebitte hit.

Hverken 'Forever Neverland' eller albummets fem singler har optrådt på listerne i USA og Storbritannien.

Se også: Trist: Fynsk verdensstjerne sælger ud

'Forever Neverland' gik imidlertid ind på førstepladsen herhjemme, men holdt kun fire uger i Top 40.

Mø er i aften på scenen til karrierens største indendørsshow, når hun indtager Amagers rummelige Royal Arena, som til lejligheden er skaleret ned til halv kapacitet, og der forventes ifølge arrangørerne 8000 publikummer.

Se også: Kæmpe kiks: Jomfru fejlede i Forum

Lukas Graham har hele tre koncerter i Royal Arena i januar og desuden to i Boxen i Herning i februar - den ene jyske koncert og to af de sjællandske er for længst udsolgt.

Når Mø og Lukas Graham begge turnerer i USA næste år, skifter de arenaer ud med langt mindre teatre.

Mø på hjemmebane i Odense under Tinderbox - i aften er hun i Royal Arena på Amager. Foto: Tariq Mikkel Khan
Mø på hjemmebane i Odense under Tinderbox - i aften er hun i Royal Arena på Amager. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Mercury Rev: 'Bobbie Gentry's The Delta Sweete Revisited' (Bella Union-album/Ude 8. februar)
2.Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Venom: 'Storm the Gates' (Spinefarm-album/Ude 14. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Hyrevognene: 'Hyrevognene' (Mastermind-ep/Ude nu)
2.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen