Helt væk: Stakkels 'X Factor'-Morten

HITLISTENYT: Den østjyske opkomling flopper gevaldigt med sin aktuelle sejrspræmie 'Cool Enough'

Morten Nørgaard med sin mentor Remee - sangeren fik 52 procent af stemmerne i finalen mod Chili Pedersen i fjor. Foto: Tariq Mikkel Khan
Morten Nørgaard med sin mentor Remee - sangeren fik 52 procent af stemmerne i finalen mod Chili Pedersen i fjor. Foto: Tariq Mikkel Khan

1.594.000 så med, da Morten Nørgaard vandt den 10. sæson af 'X Factor' i foråret, men siden er interessen for entertaineren faldet betragteligt.

Som sejrspræmie fik den nu 27-årige sanger lov til at udgive en ep på giganten Sony Music, men værket, der hedder 'Cool Enough', ser unægtelig ikke ud til at blive en gigantisk succes.

Se også: Endelig: Nu rykker 'X Factor'-Morten

Skiven udkom 29. december og skulle i dag have ramt albumlisten, hvor ep'er medregnes, men det gjorde den ikke.

Det blev ikke til en placering i Top 40, hvilket ellers lykkedes for størstedelen af talentkonkurrencens ni foregående vindere.

Morten Nørgaard har udsendt titelnummeret til 'Cool Enough' som single, og den interesserer heller ikke danskerne, for popskæringen har hverken markeret sig blandt de 200 mest streamede sange på Spotify eller på tracklistens Top 40.

Måske lidt hippieagtigt
Ep'en indeholder fem numre, som er indspillet i København med den amerikanske producer Dallas Austin, der tidligere har samarbejdet med verdensstjerner som blandt andre Madonna, Aretha Franklin og Pink.

Sony Music vil ikke udtale sig om, hvorvidt pladeselskabet mister penge på 'Cool Enough', men til Ekstra Bladet siger 'senior communication and project manager' Karina Fenn:

- En 'X Factor'-signing er altid noget anderledes end vores andre signinger, da 'X Factor' jo først og fremmest er et underholdningsprogram, og vinderen derfor er fundet ud fra mange andre kriterier end det musikalske. For artisten er vi næste skridt, efter vedkommende har deltaget i programmet, og selvom det måske lyder lidt hippieagtigt, synes vi, at det har været en succes, hvis Morten synes, det har været sjovt at lave ep'en og er stolt af sine sange.

Se også: Håbløs: Historisk fiasko for Morten

Karina Fenn oplyser, at det endnu er uafklaret, om Sony Music står bag 'X Factor'-udgivelser, når programmet næste år flytter fra DR til TV2.

Morten Nørgaard skrev pophistorie, da han blev den første vinder af 'X Factor', som ikke formåede at sende sin vindersang ind på hitlistens Top 40 - han sejrede med 'The Underdog', der blev skrevet af blandt andre Rasmus Seebach..

Sheeran tryner Seebach
På ugens albumliste skubbes Rasmus Seebachs 'Før vi mødte dig' ned på 2. pladsen af Ed Sheerans megasucces 'Divide'. Københavnerens femte album har ligget nummer 1, siden det udkom i november.

Med endnu en 1. plads udbygger engelske Ed Sheeran sin historiske rekord, der nu lyder på ikke mindre end 32 uger på den danske albumtinde.

Se også: Vildt: Han slår Seebach og Larsen

'Divide' har befundet sig i Top 4 uafbrudt efter udgivelsen i marts og er det suverænt mest solgte album i Danmark i 2017.

Ugens eneste nyhed i Top 10 er Gulddrengs debutalbum - og afskedsalbum - 'Farvel', der dumper ind på 4. pladsen.

Se ugens Top 40 for album og singler i Danmark på hitlisten.nu

Coveret til ep'en 'Cool Enough' - Morten Nørgaard, der kommer fra Odder, kalder sig i showbusiness blot Morten.
Coveret til ep'en 'Cool Enough' - Morten Nørgaard, der kommer fra Odder, kalder sig i showbusiness blot Morten.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen