Helt vilde seere: Gense det store fredagsbrag her

Fredag aften gav Christopher koncert her på ekstrabladet.dk. Du kan se eller gense koncerten lige her

Se eller gense hele koncerten her

Fredag aften bød popsangeren Christopher op til dans, da han gav livekoncert i en halv time direkte fra Pakhuset 11 i Nordhavn.

Til koncerten her på ekstrabladet.dk gav den 28-årige stjerne gas til numre som 'Bad', 'Ghost' og hans seneste single 'Leap Of Faith'. Flere gange under aftenens show talte han direkte til dem, der så med i salen og hjemme i stuerne.

Se også: Farvel til seks uger i Asien

- Vi har glædet os som sindssyge, siger Christopher og fortsætter:

- Hvis du er alene, så tag dine bukser af og syng med.

Man kunne virkelig mærke, at popstjernen havde savnet at stå på scenen og optræde. Flere gange opfordrede han folk hjemme i stuerne og i salen til at rejse sig op og danse med.

Christopher gav den gas ved fredagens livekoncert på Ekstra Bladet. Foto: Per Lange
Christopher gav den gas ved fredagens livekoncert på Ekstra Bladet. Foto: Per Lange

Umulig at sidde stille
I aftenens anledning havde Christopher arrangeret et sceneshow udover det sædvanlige. Bag ham og bandet blev der nemlig vist en film med klip fra hans karriere, der kørte på den store skærm ved scenen.

I forbindelse med aftenens koncert lovede Christopher, at han ville give den gas, som var det foran 30.000 mennesker live. Det må man sige, at han levede op til.

Han fik i hvert fald flere hjemme i stuerne op ad sofaen og ud på dansegulvet.

Se også: 'Det bliver en milepæl'

'Så godt vi danser her i stuen' skrev en, mens en anden af Ekstra Bladets læsere havde følgende kommentar:

'Umuligt at sidde stille - for fanden du synger godt'.

'Shit, det er jo den perfekte fredag aften!!', skriver en tredje.

Nåede du ikke at se koncerten, eller har du bare lyst til at gense den, så kan du finde den hele i playeren ovenfor.

Under Christophers koncert var det muligt for Ekstra Bladets læsere at sende spørgsmål ind til ham. De vil inden længe blive udgivet i en artikel her på ekstrabladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer